Øhm.... hej....

Ja, det er mig. Jeg er her ... igen ... i hvert fald for en kort bemærkning. Jeg har stadig alt for lidt tid til at være superblogger, men tænkte, at jeg lige ville tjekke ind. Her går det godt - send flere penge ... ??

Nej seriøst har jeg det underligt for tiden. Underligt defineres af mange aspekter af min adfærd. Forleden drak jeg mig fra sans og samling - noget jeg ikke har gjort i flere år... jeg mener... på den pinlige måde. Det endte selvfølgelig skidt - med skænderi og gråd. Ved det ikke præcist. Men som min veninde så klogt siger, tror jeg det er noget med at lukke gas ud af ballonen engang imellem. Fordi man har så skide travlt i sin hverdag, at man faktisk ikke har tid til hverken at være ked af det, glad eller skændes. Dagen efter lå jeg horisontalt, med moralske tømmermænd på størrelse med Mount Rushmore (hvorfor lige MR ved jeg ikke men.. ja). Og den tanke der blev ved med at drøne rundt i fuglekassen var: Klart at jeg ikke bliver mor - jeg er absolut ikke egnet - nogen har regnet det ud. Jeg kan være ekstremt hård ved mig selv og er det gerne af en eller anden grund. Så nu har jeg fået mig overbevist om, at jeg i virkeligheden nok ville være en pissedårlig mor, fordi jeg ikke kan styre min brandert... hmmm...

Men igen; jeg har det underligt. På fredag tager jeg på ferie i to uger - tror jeg trænger til det.

Hit the road Jack!

Så skete det også for mig! Jeg faldt ned i det store tomme bloggersblog - og føler mig overflødig i denne verden. Jeg har ingen inspiration, intet at give af, intet at dele. Måske er det bare sommeren, måske er det pga. pause i behandlingerne, måske har jeg bare for travlt... Jeg har grublet og grublet den sidste uge og har tænkt, at det måske er på tide at pakke Soesterlystig sammen, putte hende i en cigaræske og skubbe hende blidt ind under sengen - om ikke andet så i hvert fald til bedre tider, hvor hun har lidt mere at byde på. På den anden side er jeg også bange for at give slip, fordi dette sted har givet mig et afløb, som jeg ikke har fundet lignende andre steder. Jeg ved heller ikke om jeg kan undvære at skrive om mit liv. Men der er alvorlig fare for, at Soesterlystig falder i en grøft der hedder "ekstremt uinteressant" (hvis hun ikke ligger og roder der allerede).

Jeg hader at sige farvel og vil heller ikke gøre det blot for at vende tilbage om et par dage og sige "ikke alligevel" ... Nogle gange kræver det lidt afstand at finde tilbage til skrivekløen. Så for nu siger vi bare, at Soesterlystig har pakket alle sine talenter og er draget bort på ubestemt tid. Måske kommer hun tilbage ...