HBT...!!

Læser du stadig med herinde?? Jeg ved du er blevet gravid, så nu må du ud af busken:-) Tillykke!!!

15+2 - vægt!

Så er jeg her igen - jeg ved det, der er gået for lang tid. Men tiden har det med at glide gennem fingrene på mig for tiden - og dog føles den til tider så lang, så lang.

Der sker bare heller ikke det helt store. Jeg er stadig gravid, maven ikke så meget vokser, som ændrer form, synes jeg. Den bliver ligesom mere rund og strittende. Jeg har haft rigtig meget hovedpine og det har bekymret mig en del, men efter jeg er startet med at tage et tilskud af jern har det hjulpet lidt. En anden ting der fylder meget for tiden er min vægt. Jeg lagde jo ud med at tage 4 flotte kilo på de første tre måneder, hvilket jeg synes, kvalmen taget i betragtning var ret godt klaret. Men nu er vægten ligesom gået i stå. Den står og svinger mellem 59.9 og 61 kg. Jeg troede egentlig, at det var nu jeg skulle begynde at lægge mig voldsomt ud... Jeg spiser virkelig meget, men har også nogen gange en fornemmelse af ikke at kunne følge med min krops behov. Desuden er jeg så uheldig, at jeg allerede lider voldsomt af halsbrand, så jeg prøver også på ikke at spise for meget af gangen (selvom det er svært). Tænk - jeg havde aldrig troet jeg skulle bekymre mig om ikke at tage nok på. Jeg var sikker på, at jeg ville stå med det modsatte problem. Selvom jeg derhjemme allerede går under tilnavnet "elefanten" eller "blåhvalen" ... han er sød ikke!!

På onsdag skal jeg til lægeundersøgelse på det hospital, hvor jeg skal føde. Jeg tror jeg skal scannes, men er ikke sikker. Jeg håber det - trænger allerede til at få lidt ro i sindet igen. Ved det, jeg er total langt ude med mine bekymringer... Det meste af tiden tror jeg nu nok jeg er meget afslappet, selvom mine hormoner er begyndt at løbe lidt af med mig engang imellem. Jeg har indtil videre haft et par panikanfald vedrørende mine kommende evner som mor. Men vi har da heldigvis kunnet grine af mig bagefter.

13+5 et lille bløp derindefra

Så er det vidst ved at være tid til at jeg får givet livstegn fra mig.

Siden sidst har jeg været til jordemoderen og har hørt to små hjerter tøffe afsted, det var ret vildt og på en eller anden måde større for mig end selve scanningen. Ellers er jeg i en periode, hvor der ikke sker det helt store. Jeg synes ikke maven vokser så vildt lige nu (selvom andre siger, at det gør den) og min kvalme er næsten helt væk. Derfor går jeg nogle gange lidt i panik og bekymrer mig om, hvorvidt alting nu også er som det skal være derinde. I går da jeg lå og stenede foran fjerneren mærkede jeg et lille bløb inde fra... måske var det bare lidt luft, men det føltes anderledes. Jeg glæder mig ufattelig meget til jeg kan mærke de små og ikke er i tvivl. Heldigvis siger man jo, at man mærker liv hurtigere, når det er tvillinger.

Jeg går på barsel allerede i starten af maj. Som tvillingegravid går man som standardprocedure fra i uge 27 -28 når man er tilknyttet Rigshospitalet og så har jeg lige 5 ugers ferie, der skal fyres af. Så det er virkelig dejligt.

I øjeblikket tænker jeg meget over om det her kan være rigtigt? Er jeg virkelig gravid - selv nu tør jeg slet ikke tro på det og jeg er hele tiden bange for at gøre noget der får det hele til at ramle. Fx tør jeg slet ikke købe noget som helst babyrelateret, selvom jeg egentlig har lyst. Hvorfor render jeg rundt og tror, at jeg på en eller anden måde er forbandet? Er der nogen af jer der har følt det sådan?