TitteBØØH...

Rent faktisk og helt sikkert er jeg her endnu. Stille som en lille bille, sidder jeg her i hjørnet og følger med i begivenhedernes gang. Men doven er jeg - som Yoda ville have sagt (bortset fra at han nok ikke er doven...eller??...Nå, pyt). Det har været en meget mærkelig oplevelse for mig ikke at have noget at bidrage med. I mange år har jeg haft behov for at skrive, formulere og kommunikere ALT. Og nu.... ingenting!??! Ingen lyse ideer i bilen på vej hjem fra job, til fede overskrifter og følelser der skal deles. Ingen energi til at tænke tanker, der er værd at formidle. Bare denne tomhed - som om ordene har forladt mig og der kun er rå virkelighed tilbage. Min hjerne er skrællet for alt der hedder interaktion med det skrevne sprog.

Jeg følger glad med i Rikkernes (også Frede) maver og i Miras insemination, Solsikkes vej mod ICSI, Amoccas gode, rammende og tænksomme indlæg, Gittes pausefisk, Lenes singleliv... osv. osv.

Det føles som om jeg står ved en skillevej. Bagude ligger alt det hårde, som har været hverdag de sidste tre år - en masse nye erfaringer - en masse ny viden - en realitetssans som er blændende. Foran mig ligger et valg. Hvor går jeg nu hen...? En sær, gåsehudsfremkaldende forladthed blander sig med nye venskaber og nye mennesker at blive overhalet af. Da jeg først entrede denne fagre netverden var det fordi jeg søgte ligesindede - det faldt mig ikke ind, at i også kunne blive gravide før mig. At i også kunne få mig til at føle den forladthed. Det er en hård erkendelse. Men en erkendelse som jeg kan mærke giver mig styrke. For selv om realitetssansen er skærpet og har en del skarpere kanter end tidligere - er den på mange måder også befriende. Det er sådan her det er og jeg kan ikke gøre end skid andet end at knibe ballerne sammen og fortsætte med fuld damp fremad. Det er jo for pokker livet vi taler om og mange ting kan man sige om livet - men det lader sig fandeme ikke udsætte.

Sat på plads af universet...

Ud af 5 æg havde 3 overlevet - ingen havde delt sig videre. Alle tre røg op... håbet røg ud. Selv lægerne og Hr. Lystig var pessimistiske denne gang.

Fejrede fiaskoen med en tunsandwich. Well.

Tro, håb og kærlighed på lifesupport

Første skaninng: Alt så glimrende ud som sædvanligt. Stort, fint æg i højre æggestok parat til action! Slimhinde helt perfekt. Så jeg junkede mig med pregnyl i aftes og ægoplægningen bliver i denne uge!

Jeg spurgte i øvrigt om det kunne betale sig for os ovehovedet at fortsætte. Hun så på mig som om jeg var skør - "betale sig" sagde hun med det ene øjenbryn oppe under håret - "under 10% af vores besøgende har så flotte æg som du. De bliver simpelthen ikke flottere. Du har allerede været gravid en gang. Det er et spørgsmål om timing og tid - du skal nok få et barn". Det var som om brosten blev løftet fra mine skuldre og håbet mageligt faldt på plads i min sjæl, efter at have stået på tæer i et par dage og vippet. Troen står nu også og banker på vinduet - men jeg tør ikke helt lukke den ind endnu. I hvert fald ikke ved et fryseforsøg.

Et spørgsmål om tid!

Med læderlap for øjet og om mit sko et bånd...

sidder jeg stadig her bag skærmen... og er stadig for træt og udkørt og arbejdsagtig til at være superblogger. Men man siger, at det bliver bedre efter de første tre måneder - så' der håb endnu!

Første skanning er på lørdag og ærgerligt nok er håbet begyndt at snige sig op på mig igen - havde ellers forsvoret, at det nogensinde skulle over min dørtærskel igen. Men jeg får så ondt af det, når det står derude og trykker næsen flad mod ruden. Så selv om jeg ved, at det er lussinger til egen kind lukker jeg det ind.... igen! Med troen, er det dog en helt anden historie - jeg tror ikke en skid på det!

Nu vil jeg tage læderlappen og båndet og kyle det over i hjørnet... afsted til de evige zzzzzzzzzzzmarker med mig.

Godnat!

Ps: og gå så lige herind og giv et lille barn en bid brød - de har brug for det:

Røde Kors

Forlad os vor skyld...

En kort bemærkning til hele skyldsproblematikken. Det kan da godt være, at det er min egen skyld, at jeg ikke kan få børn. Men der er så meget som er min skyld og jeres skyld og alle andre menneskers skyld - sådan er det bare ... I bund og grund er det ligemeget. Hele begrebet skyld, finder jeg, er en underlig fisk. Når de sulter i Afrika er det så de rige landes skyld eller er det bare dårlig karma? Og hvem er det der har fløjten - altså hvem er dommeren? Er det Gud eller yin og yang - er det mig selv? Er det min omverden? Og får vi det bedre af at vide hvis skyld det er? Har jeg mindre ret til omsorg eller behandling, hvis det er min egen skyld? Jeg giver op - jeg fatter ikke det der med skyld - medmindre nogle er blevet nakket ell. lign. for så ved man der er en skyldig - det andet blir' sgu for abstrakt for mig...

Nu til noget helt andet. Jeg vågnede op til de sædvanlige mavekramper i morges og en djævel for i mig. Jeg meldte mig til næste fryseforsøg, selvom det absolut var planen at vente til prøvetiden på det nye job er overstået. Jeg ved slet ikke, hvad jeg har gang i - jeg gjorde det bare. Manden er henrykt.

Indtryk & udtryk

Sand mellem tæerne og i alle haser, saltvand i næsen, nybrygget øl & røget fisk i maven, solstrjef på en brun arm, edderkopper på badeværelset, smukt hav i oprør under tordenvejr, kærtegn på ryggen fra den mand jeg elsker, lys i køkkenet ved skumringstide, lykkebobler i maven, tennis på parkeringspladsen, hjemmelavet chockolade, løbetur i vandkanten, vandretur i naturen, historiske fortællinger om gamle steder, børn der skriger fordi vandet er for koldt, tørt græs der stikker solbrændt hud, splint i bare tæer, myggestik, duften af solcreme og hybenblomster, gamle hynder til liggestole, horisont ved aftentide, grill & god fed rødvin, hummer, gåtur på havnen, is, lange intense samtaler, våde kys, hed elskov, morskab over par i ens fleecejakker og vandresandaler, høst, høje bølger der stjæler badebukserne, kølige bobler, bare bryster, frihed, dovne, løse kryds & tværs, læse blade, familie, maveproblemer, omsorg, tryghed, varme fliser, summende hvepse, kold cola, karameller fra gammel opskrift, kartoffelsalat, brune maver, lang køretur........
Hjemme igen!