Pip!

Jeg hverken kan eller vil lade som om jeg tager denne fjerde fiasko pænt. Tværtimod. Jeg er ynkeligheden selv. I nat kom tårerne og ederne - min stakkels mand måtte stå model til en del. Her sidder jeg nu på min pind - med lidt ekstra make-up på og skal lade som om jeg frisk og oplagt. Indeni er det rent helvede.

Det er ikke kønne tanker der tænkes i Søsterlystighovedet. De er hverken konstruktive, rationelle eller specielt brugbare. Foreksempel fik jeg den tanke i nat, at hvis nogen alligevel skal dø af det der fugleinfluenza - jamen så lad det dog bare være mig! For jeg kan ikke overskue et liv fyldt med fødselsdage og juleaftener, hvor den eneste tanke i mit hoved er de børn der aldrig blev. Fortæl mig, hvordan jeg kan leve det liv. For lige nu føles det som om jeg hellere ville være det foruden.

Bliv nu ikke alt for bekymrede for sådan her er det hver gang. Nogle gange hjælper det når menstruationen er overstået - denne gang varer det nok længere.

Jeg ville ønske jeg kunne skrive noget, der fik mig til at fremstå stærk og samlet, men det er ikke virkeligheden. I virkeligheden ligger den indre Søs i fosterstilling og prøver at få det hele til at gå i sort for en tid!