Wednesday, April 11, 2007

18+5 og ikke meget nyt at berette

Ved det godt, skal nok... ja, ja, ja... nu skriver jeg jo noget ikk'!

Men jeg har virkelig ikke noget interessant at sige. Jeg går og kæmper lidt med mine følelser, fordi jeg ikke synes, at jeg føler den glæde, som jeg burde føle. Har ikke ville skrive det herinde, da jeg helst ikke vil støde jer der kæmper... Men jeg har virkelig svært ved at forholde mig til, at dette sker for mig. Selvom maven vokser og jeg har fået de første små los derinde fra - er det simpelthen så uvirkeligt for mig, at det her kunne gå hen og ende i to små babyer!!??

Jeg kan stadig ikke finde ud at købe udstyr og jeg synes stadig at bekymringerne får lov at fylde ALT for meget. Men jeg arbejder på at synge sange for de små uden at føle mig fuldstændig åndssvag... Et skridt af gangen, som man siger!

MD scanning er i næste uge - glæder mig til (og frygter også lidt) at få set om de har det godt derinde. Håber også, at de kan fortælle os om det er drenge, piger eller andre mærkværdige skabninger, der har taget ophold i min krop.

Ellers synes jeg godt nok, at det begynder at være svært at se smart ud... man bliver jo større og når man ikke er så høj (167cm) bliver altså lidt kugleformet. Især nu, hvor maven også vokser ud til siderne. Snart bliver det nemmere at hoppe over mig end at gå uden om... og jeg gider slet ikke at tale om brysterne... men Dolly har altså ikke noget på mig! Som hr. Lystig så charmerende synger: "min skat hun har tre buler, tre buler har min skat...". Han er så opmuntrende! Skriver igen efter næste scanning...

19 comments:

Spirren said...

God fornøjelse med scanningen og gensynet med de små rumvæsner:-)
bekymre dig alt det du har brug for, glæden skal nok finde vej til dig søde, det lover jeg...
og det skal lysten til at købe også nok.

Hey du er snart halvvejs søsterlystig vildt ik:-)

Anonymous said...

Først: Hold dog for pokker op med at tage hensyn til andre end dig selv. Specielt på den her side. Hvis dette ikke skulle fungere som din skraldespand, hvad skulle så.
Jeg ved godt, at der er folk, der kæmper og har det svært med det, men det ændrer altså ikke på din virkelighed: Det er svært for dig at være gravid lige nu og det skal du fandeme ikke undskylde og kan de andre ikke se ud over egen navle, så er det deres problem!

Dernæst: Giv dig selv den tid du har brug for og tag det stille og roligt. Ibber og Agge skal nok klare sig, selv om de måske ikke lige har både klapvogn og barnevogn og 24 ens sæt sparkedragter til at begynde med - men lur mig om du ikke stille og roligt nok skal komme i gang. Det tager tid at vænne sig til tanken og du har altså stadig noget tid endnu og hvad skal du ellers lave, når du går på barsel?

Ikke at du har brug for gode råd, men jeg var altså glad for at arve (hvis du har mulighed for det) og købe brugt af de store ting, såsom barnevogn og seng og ligende. Pengene skal nok få ben at gå på, på et senere tidspunkt ;)

Og hvor bliver det der mavebillede så af?

Massere af tanker...

Anonymous said...

Hehe - og man tror ens bekymringer er slut, når man holder sin(e) skat(te) i sine arme.. Men der er først dér de begynder. Så du kan ligeså godt vænne dig til det ;O)

Synes du bør skrive HVER dag - det er så dejligt!!!

Og synes du lyder heeeelt normal i øvrigt! Og lyder også til at se aldeles vidunderlig ud!

Karina

Anonymous said...

Frederikke har allerede sagt det hele.... Jeg vil gerne høre om hvordan du har det, også nu du ikke er top-jublende (jeg synes også det var svært at være gravid, når man ikke var rigtig glad).

Men vi må jo se at få en dato på det der baby-shopping, så du kan få lidt til skufferne du kan gå og snuse til. Jeg smider en mail en af dagene, hvis du stadig er frisk? Og jeg vil jo se den mave, hvis vi ikke kan få et billede på siden her.

Knus og klem Rikke

Frøkenhat said...

Kan kun gentage budskabet: giv dig selv lov til at være forvirret, bekymret, angst og alt muligt andet. For pokker - det er da en kæmpe omvæltning. Efter flere års kamp er der pludselig bid. Kan det nu også passe? Og hvordan forholder man sig så lige til det? Det ER rigtig svært. Og sådan har det også været for mange af os andre.

Mht at købe ting, så gik jeg først for alvor i gang halvanden måned inden termin. Turde ikke før. Så du har maaaasser af tid, søde.

Anonymous said...

I er søde allesammen... jeg ka' li' jer:-)

Frederikke: I know - story of my life - det der med at have hensynsbetændelse... working on it! Mht. at arve bliver det nok nemmere, hvis vi få kønnene at vide, så tror jeg måske folk melder sig på banen med arvegods:-)

Rikke: jeg er frisk - især efter 9. maj hvor arbejdet er lagt på hylden:-)
Søs

Anonymous said...

... er Ibber og Agge egentlig drebge eller Piger??

Søs

Anonymous said...

drenge eller piger...

Anonymous said...

Ibber og Agge er hovedpersonerne i en dukkeserie, der kørte på dr1, dengang frederikke var drengøhm barn;-)
http://www.danskefilm.dk/index2.html

Også til det andet, søs, lad være med at tænke på, hvad andre mener! Det her er din side. Og så er det rigigt meget normalt, at have det sært med at være gravid!

Amor said...

Synes at det var Ib & Agge -bare for at være sær og på tværs...
men egentlig er jeg ikke sikker!


Skal vi egntlig ikke ha´gættekonkurrence på kønnene?

Du kan jo også internet-shoppe...
så skal du bre trykke nogen tal og så er der ingen fåen-kolde-fødder-ret...! -og hvem ÆLSKER ikke at pakke pakker ud!

-og hey! -du kan da bare lade den kommende far synge for de små! (men kun så længe de er i mavsen!!!)

Det skal nok blive virkeligt!!!
det er jeg sikker på, for det siges der...
jeg undres stadig på 7énde år, hvorfor netop jeg skulle være den heldigste af alle!?

Anonymous said...

Mille: Jeg ved godt hvem de er - elskede Ibber og Agge - bare ikke, hvad køn de har:-)

Gitte: Har prøvet at netshoppe - det funker bare ikke for mig. Enten modtager de ikke min bestilling eller også er der udsolgt... så det er opgivet:-)

Søs

Anonymous said...

De hedder altså: IBBER OG AGGE
Mit bud er, at de er drenge - men det er svært at sige, for det er Hanne Willumsen, der ligger stemmer til dem. Hanne Willumsen er hende, der har lavet dukkerne.

Nøj, hvor er jeg spændt, når I har været til MD-skanning. Offentliggør du kønnene?

Anonymous said...

se'føli!
Søs

Anonymous said...

Du tror sgu da for helvede og #&%# ikke at jeg ikke har lyst at høre om hvordan du har det nu hvor du er gravid? Når jeg har fulgt dig så længe så kan jeg altså også tåle at høre om alt hvad du måttet have på hjertet nu, mig skal der mere til at skræmme væk ;) Du skal skrive hvad du har lyst til, når du har lyst til det, for din skyld og din alene. Basta.
Og i øvrigt er der ingen grund til køns-gætte-konkurencer for det er to drenge derinde. Bare så i ved det. Basta.
Kram PUK

Spirren said...

@Puk jeg må skuffe dig, for det er to piger. Trolden min skal jo loige som have nogle tøser at kunne date ik:-)

Anonymous said...

én af hver...

Karina

Anonymous said...

Jeg tror på to drenge....

Hvad kan vi vinde?

Anonymous said...

Kære Søs

Det bliver spændende med scanningen. Jeg gætter på at der er en af hver, fordi jeg synes det vil være super godt for jer, når I nu skal have to, og så er sandsynligheden, for at den ene er rigtig jo 100%. Det må da siges at være et sikkert gæt og jeg er ikke nogen spillernatur.
Jeg håber at du lytter til kommentarerne, du har fået her og vil skrive også om alt det svære ved endelig at være blevet gravid og de mange ambivalente følelser man kan have. Det er ikke spor mærkeligt at du har svært ved at være rigtig glad og tro på at det er rigtigt efter alt hvad du har været igennem, før du nåede hertil.
Jeg håber for dig at bekymringerne vil aftage, når du får set de to små på skærmen.

Kærlig hilsen Evi

Frøkenhat said...

Er det i dag, du skal scannes???