Tuesday, June 21, 2005

Bedre

Hvis i ikke har kunne høre mine dramatiske ur-hulk de sidste 12 timer er der en god grund. Der har nemlig ikke været nogle. Højst et par gisp efter luft. Jeg har det lidt bedre. Jeg synes stadigvæk at det er noget rockerpis, at jeg ikke er gravid.. men hey.. det er jo fand'mer bare sådan det er. Har i lagt mærke til, at jeg er begyndt at bande en hel del? Det er min nye stil - for hvis verden bander af mig - så kan jeg sate'me bande igen! Bare vent og se - vores heltinde skal nok få oprejsning (oprejsning!jeg sagde IKKE rejsning - ok).

Monday, June 20, 2005

Gas

Er hvad der dannes, når man synes man skal drikke øl, vin, kaffe og spise Sushi alt sammen inden for en time... puuuuuuuh sikke en hørm!

Ja for helvede - jeg ved det godt - jeg er pokkers feminin ...

Slut prut finale

Fik menstruation i morges. Ingen børn til mig i denne omgang. Laaaaang sommer. Masser af drinks. Vin i tøndevis. Kaffe i spandevis. Sushi i rå mængder. og nå ja.... øv!

Sunday, June 19, 2005

Aftenens reportage: "Om snot i solskin"

I dag har så præsteret at græde snot i blændende solskin og midt i Kongens have. Heldigvis havde jeg nogle big-ass solbriller på til at skjule den syndflod af tårer mine øjne, helt pludseligt, besluttede skulle fældes. Man ved, at man er forbandet, når graviditetstesten er hvidere lige der, hvor den positive streg skulle have været - det er sgu' pisseprovokerende synes jeg.

Jeg går med tanker om at give op og denne gang er tankerne mere seriøse end de nogensinde før har været. Jeg orker ikke flere nederlag. Jeg orker ikke at føle mig som verdens største taber. Jeg orker det ikke mere.

Hr. Lystig er ikke alt for begejstret for tanken om at stoppe forsøgene, men det er jo altså min krop og således er det sidste ord i sagen også mit. Men det gør mig hjerteskærende og så forbandet ondt, at min utilstrækkelighed skal have denne indflydelse på hans liv. Der er dage, hvor jeg næsten ønsker, at han ville gå fra mig og satse sine leveår et lykkeligere sted - for halvdelen af tiden er jeg sgu' ikke fem potter pis værd. Og presset føles til tider nærmest ulideligt. Således går denne søndag over i historien, som en af de tristeste dage i verden.

Soesterlystig, København, knap så lystig og med en skærebrænder i hjertet.

Babystøv og højere magter...

Jeg har en af de der dage, hvor jeg bare er ultrafølsom overfor andres udtalelser. Normalt er jeg ellers meget god til bare at børste det af mig og fnise lidt. Måske er det fordi jeg er præmenstruel og går rundt og er lidt småhidsig i disse dage. Men jeg er bare så træt af vordende mødre der muntert deler babystøv (?) ud - altså for fanden går vi i børnehave eller hvad? Men det der babystøvs - koncept det fatter jeg altså ikke. Og selvom jeg tror på højere magter bliver jeg altså alligevel pissefornærmet over at nogle mener, at disse højere magter har begavet dem med et barn? Det kommer sig helt klart af, at jeg føler mig forbigået og lige i øjeblikket føler, at mine veninder både får børn og karrierer serveret på sølvfade, alt imens jeg føler mig presset ud i store udmattende ekspeditioner for at opnå det samme. JA - fy for fanden et humør jeg er i! Mavesur og grøn i hovedet. Bvadr!

Thursday, June 16, 2005

Ah... endelig et ledigt øjeblik!

Så længe det altså varer! Men jeg er løbet tør for emner. Har ikke haft tid til at sætte mig ind i tidens politiske debatter og jeg slingrer stadig rundt i ingenmandsland og venter på min menstruation. Det lader til, der er stilhed over hele linien i øjeblikket (undtagen hos Amocca)- plejer det ikke at være om vinteren man går i hi?

Wednesday, June 15, 2005

Termin

I dag skulle have været min terminsdato. Jeg troede denne dag ville blive et helvede at komme igennem, men for at være helt ærlig havde jeg faktisk glemt alt om det, indtil jeg sad i bilen på vej hjem fra arbejde. Ingen tårer er blevet fældet og dagen har ikke været præget af tungsind - blot en smule eftertænksomhed her til aften. Mine følelser har endnu engang bevist at de sgu' er deres egne... nå!

Ingen tegn på graviditet, snarere tegn på menstruation. Gider ikke engang vågne op og skubbe til brysterne om natten mere. Denne sommer skal bestå af champagne på køl og kaffe latte i solen - og hvis de store maver fylder for meget af mit synsfelt så drikker jeg bare til øjnene selv bestemmer hvad de gider se....

PS: Storken skulle efter sigende ENDELIG været ankommet - nu kan vi bare håbe at den snart løfter sin dovne r.. og kommer i sving!

he he.. gnæk gnæk og jubel

Vores overboer skal flytte. Fest! Intet nyt på fronten. Travlhed, travlhed, travlhed og sommer!

Tuesday, June 14, 2005

Skidesyg(e)

Ja, i må undskylde mit fravær - jeg har haft MEGET travlt på mit nye job og så har jeg siddet en hel del på toilettet det sidste døgns tid pga. en yderst ubehagelig gæst ved navn Roskildesyge. Heldigvis er gæsten ved at tage sin afsked, men det har holdt hårdt - så jeg satser ikke på, at jeg har en kage i ovnen denne gang. Det er noget helt andet der gør sig gældende i mine nedre regioner!

Friday, June 10, 2005

Godt nyt.... eller?

http://www.nature.com/news/2005/050606/full/050606-5.html

I kan nok ikke linke jer direkte videre herfra men i kan måske kopiere linket og paste den i jeres browsers søgefelt. Artiklen handler om, at mænds fertilitet forbedres væsentligt, hvis de ser på billeder af andre mænd(?) der har sex med en kvinde. Det er noget med at sædcellerne åbenbart er meget konkurrencemindede (igen ?)
og derfor ruster sig til kamp, når de ser en kvinde der har sex med en "konkurrent"... seriøst! Så piger - kan i så komme ned og købe de pornofilm. He he.

Ps: To flotte æg 5 og 6 cellede på plads derinde. Hun måtte bruge en TANG til at hive lidt i min livmoder, da den er bagoverbøjet. Må jeg lige sige: AV!

Æggeis...

Alle min tre små ispinde overlevede - to har delt sig videre. Så jeg får lagt to æg op senere i dag... har allerede opgivet håbet. Om det ikke er lidt tidligt? jooo... men jeg tror simpelthen ikke på det mere.

Pessimist? Måske?

Wednesday, June 08, 2005

Nederlag...

I dag måtte jeg overgive mig til koffeinen.

Tuesday, June 07, 2005

Respekt og mangel på samme...

Vores overboer larmer. Meget. Om natten. Det er ærlig talt ved at drive mig lidt ud i tovene. De har en anden livsstil en os og arbejder på andre tidspunkter - det har jeg stor respekt for - jeg ville bare ønske, at de også havde lidt mere respekt for vores nattesøvn.

Jeg fungerer, her på mine gamle dage, bedst på en god portion søvn. Lige i øjeblikket er jeg på en kold tyrker fra koffeinen og jeg er desperat. Efterhånden bliver jeg nødt til at sove middagssøvn hver dag, fordi jeg ligger vågen i op til 4 timer hver nat. Nu er det ved at blive en ond cirkel. Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg frygter, hvordan det bliver når min hverdag igen bliver 8-17? Vi har prøvet at sige noget til dem, men vi ved, at de tidligere har ligget i nabokrig med folk i ejendommen, som til sidst valgte at flytte. Vi kan for så vidt godt lide vores overboer og vil helst ikke ende i en fejde med dem. Sagen er, at de er så beskyttende overfor deres livsstil og tror, at enhver kritik mod deres larm går på deres valg af levemåde... derfor bliver det på en eller anden måde et statement for dem at "larme som de vil". Det er svært at forklare uden at gå i detaljer.

Pointen er, at jeg har meget svært ved at hænge sammen, fordi jeg er så træt hele tiden. Og jeg ved hvad i vil sige - vent til du får børn! Men der er afkastet et andet - lige nu går jeg glip af min nattesøvn og får intet til gengæld. Kedeligt indlæg, jeg ved det. Nu går jeg på jagt efter nogle effektive ørepropper....

Monday, June 06, 2005

Gaver... til mig?

Jeg fik jo gaver i går - til min fødselsdag - jeg havde fødselsdag - i går!!? Mange penge, der skal gå til kontorvenligt tøj og røde sommersko. Flere styks lækre smykker med enkelte arvestykker imellem (fryyyd!!). De flotteste røde/lyserøde (ja de er begge farver) langstilkede roser jeg nogensinde har set, fra min lækre mand.

Jeg havde faktisk afvist at modtage gaver, da vi bestemt ikke blev overset i forbindelse med brylluppet. Men de lyttede (heldigvis) ikke og jeg blev glædeligt overrasket. Kæresten gav mig lækker (DYR!!!) taske fra Mulberry i morgengave og den fungerede også som fødseldagsgave sammen med roserne. Jeg er en heldig pige er jeg!
Det bedste er, at det ikke engang er overstået endnu - for næste weekend kommer der flere gæster, som ikke kunne komme til brylluppet.... (min far - noget med at være skilsmissebarn der har vanskelige forældre, som ikke kan være til den samme fest). Oh gaveregn...

Sunday, June 05, 2005

Tyk på den forkerte måde....

Jeg har spist og spist og spist... Først var det frokost ude i byen, så var det middag på en restaurant. I morges var der stort morgenbord, så var der familiebesøg med kagemand og lagkage. Så pizza til aftensmad - og nu tror jeg måske,at jeg har fået nok. Jeg ligger her og føler mig som en sækkepibe - og jeg ligner en der er gravid i 4. måned! Det er måske alligevel godt nok, at man kun har fødselsdag en gang om året? Naaah!

Saturday, June 04, 2005

Det er ægge optimalt....

Nope... mine follikler har en lille konkurrence kørende i den højre æggestok og jeg er sat fuldstændig ud af spillet. Så det kunne altså først blive til sprøjten mandag og æg op fredag. En lettere tudevorn Søs måtte så overveje om hun skulle droppe det helt eller fake sig syg. Det blir' det sidste. Lægen, manden og søsteren fik hende overtalt med argumenter som; "Det må have førsteprioritet i dit liv og du fortryder det, når du blir' engammel kone! Hvem kan også modsige det... Men øv, hvor er det en lortesituation!

Nå, men jeg skal ud og spise fødselsdagsmiddag... see ya'!

Friday, June 03, 2005

Trip, trip trip... (ikke LSD)

Der trippes lidt i søsterlystigstuen i dag. I dag bliver det afgjort om sprøjten skal tages i aften og ægoplægningen skal foregå tirsdag... eller om den lange sommer med enormt mange, store drinks starter allerede nu.

Rikke - jeg gider faktisk ikke rigtig læse den der bog. Jeg ville bare have den, så jeg kunne beholde den for længe og vinde min offentlige spanking. Så kan vi ikke bare springe bogen over og gå direkte til spankingen? Kom nu... sig nu ja...!

Apropos bøger har jeg læst nogle gode nogle her på det sidste. Jeg er typen der læser en bog samme dag som jeg får den. Til stor irritation for min mand. Nu tror i nok, at det irriterer ham fordi jeg ikke giver ham nok opmærksomhed, når jeg er opslugt af en bog?? Men nej! Han elsker når jeg læser, for så plager jeg ham ikke med alle de ting jeg synes vi skal lave - og så har han mere tid til at arbejde, ved computeren... han synes bare, at jeg læser FOR hurtigt .... sødt ikke?

Nå, men jeg har i de sidste par uger læst; Da Vinci Mysteriet, Den lukkede bog, Undtagelsen og så har jeg genlæst Hvide løgne af Sara og Dea Trier Mørch. Nu har jeg lige bestilt Belladonna dokumentet. Hvad læser i?

Thursday, June 02, 2005

Stop op, læg alt hvad du har i hænderne, slå lyttelapperne ud....

For jeg har en ekstra nyhedsbulletin:

JEG HAR SNART FØDSELSDAG!!!!!!!!!!!!!!!!!!

På søndag - så husk det nu!

Bare en lille diskret reminder... Og det er ingen undskyldning, at man er i Grækenland... nå!

Wednesday, June 01, 2005

Murphy's law...

Ja, det var jo nok også for godt til at være sandt. Alting syntes at flaske sig.... men sådan skulle det selvfølgelig alligevel ikke gå! Ser i; netop denne cyklus har mine æg besluttet sig for at være lidt langsommere end de normalt er (altid) min cyklus fungerer normalt som et klokkeværk. Men ikke denne gang, selvfølgelig!

For nu falder ægoplægningen alligevel sammen med første arbejdsdag og så er det jo, at jeg bliver nødt til at droppe det hele og vente til efter sommerferien. For jeg melder mig ikke syg på min første arbejdsdag...

Hørte i mig råbe PIS?

Men ikke helt......

Jeg har sløret billedet, da jeg ikke er helt klar til at tage det fulde spring ud af skabet endnu. Men lur mig om det ikke nok skal ske en dag. Nu har i set min bagdel og mine fødder... Her har i mit ansigt i en sløret udgave! I kan jo kalde det: Søs i samlesæt!


Et skridt ud af skabet.... Posted by Hello