I dag har så præsteret at græde snot i blændende solskin og midt i Kongens have. Heldigvis havde jeg nogle big-ass solbriller på til at skjule den syndflod af tårer mine øjne, helt pludseligt, besluttede skulle fældes. Man ved, at man er forbandet, når graviditetstesten er hvidere lige der, hvor den positive streg skulle have været - det er sgu' pisseprovokerende synes jeg.
Jeg går med tanker om at give op og denne gang er tankerne mere seriøse end de nogensinde før har været. Jeg orker ikke flere nederlag. Jeg orker ikke at føle mig som verdens største taber. Jeg orker det ikke mere.
Hr. Lystig er ikke alt for begejstret for tanken om at stoppe forsøgene, men det er jo altså min krop og således er det sidste ord i sagen også mit. Men det gør mig hjerteskærende og så forbandet ondt, at min utilstrækkelighed skal have denne indflydelse på hans liv. Der er dage, hvor jeg næsten ønsker, at han ville gå fra mig og satse sine leveår et lykkeligere sted - for halvdelen af tiden er jeg sgu' ikke fem potter pis værd. Og presset føles til tider nærmest ulideligt. Således går denne søndag over i historien, som en af de tristeste dage i verden.
Soesterlystig, København, knap så lystig og med en skærebrænder i hjertet.
Sunday, June 19, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
6 comments:
ååh søsser...
Jeg forstår udemærket din bevæggrund for at "Ønske" at manden skulle forlade dig... men som min fantastiske mand sagde til mig (da jeg foreslog ham det): det er jo ikke bare børn jeg vil have - det er børn med dig!
Og mon ikke hr. lystig har det på nøjagtig samme måde når alt kommer til alt? Det er jo dig han har valgt - med infertilitet, snottudeture og det hele....
Krammer
Amocca
Kære Søs
Du får lige en kæmpe krammer her fra Jylland.
Jeg håber at dine hormoner er helt i utur fordi der er gevinst denne gang. Og skulle det vise sig at der ikke er det (gud bedre det) ja så er det helt og holdent dig der beslutter hvornår nok er nok. Det er som du selv skriver DIN krop der gennemgår alle pinslerne. B. har fra dag et sagt at jeg endelig skal sige til når nok er nok - heldigvis er jeg ikke nået dertil endnu. Men det er jo ikke til at forudsige hvornår man når sin grænse.
Tanker til dig kære søs.
Søs, hvor mange forsøg er det helt præcist du har været i gennem?
Måske trænger du til en pause hen over sommeren? Personligt tror jeg det er for tidligt for dig at give op - men det kan jeg jo sagtens sige.
Jeg ved, at du ved - trods den dårlige dag - hvad jeg mener!
Kærlige tanker...
Sødeste Søs! Jeg forstår dig og kender det alt for godt fra mig selv. Men jeg ved også at så snart at støvet har lagt sig og man har fået slikket sine sår, er man kampklar til et nyt forsøg igen.
Mit råd er, at du ikke bestemmer dig for noget endnu. Hold nu en velfortjent sommerferie - slap af, drik noget hvidvin og nyd livet.
Man kan altid nå give op - og man kan også altid nå at ombestemme sig igen.
Mange knus herfra
Rikke
PS. Den test - er den ikke taget lidt for tidligt?
Jeg stemmer lige i med Rikke!
-Det er da først på torsdag du skal teste???
Masser af knus til dig!
Gitte *leder desperat efter hovedafbryderen til den skærebrænder!*
Åh Søs, det er sgu seje ting, vi bliver budt, og du bliver budt på vejen til at blive mor.
Følg din intuition, hvis du har brug for at give op søde, så giv op.
Du vil med garanti være den første til at opdage, om det var det rigtige for dig at gøre.
Du har fortjent at føle dig utilstrækkelig, jeg tror ikke Hr. Lystig elsker dig mindre af den grund ! Du er jo stadigvæk også alt det andet....
Jeg sender dig en masse tanker
Knus M.S
Post a Comment