Wednesday, June 29, 2005

H...AAAATJU!

Høfeberen har fundet mig og jeg er ved at blive VANVITTIG! Hvis jeg ikke konsumerer piller hele tiden har jeg det elendigt og hvis jeg konsumerer piller hele tiden er jeg lige så træt som en 80 årig på dope. Jeg ligner tilmed også en sådan, med hævede, hængende røde øjne og snot i mundvigen... nice - som teenagerne i København ville udtrykke det! Men det er gudhjælpemig ikke særlig sexet - heldigvis laver vi ikke børn i øjeblikket så jeg behøver ikke være sexet... nåh nej - det behøver jeg jo heller ikke når vi laver børn - eller forsøger på det.

Min mand er på forretningsrejse i øjeblikket og i min kedsomhed kom jeg i går til at slå over på TV Danmark (TeleDanmark som min svigermor altid kalder det). Til al held viste de et helt fantastisk program om "Børn der får børn"... Som altid på den kanal: Kvalitetsdokumentar, der efterlod mig med flere informationer om verdens tilstand end jeg har brug for. Børn på en tolv-tretten år, højgravide med en smøg i kæften, konstant både før og efter fødslen. man må sige, at Gud virkelig forstår at prioritere sine ressourcer - for disse babyer havde da det mest fantastiske liv i udsigt - Et sted i det skoddeste skod England i et hus beboet af flere hunde end mennesker... Det værste var, at flere af disse snotunger havde PLANLAGT at blive gravide. Jeg gik til ro med en vidunderlig rolig følelse af verdens retfærdighed i maven... not! Sådan er der så meget og jeg har brugt dagen på at chante; accept, accept, accept...

7 comments:

Anonymous said...

Det er vist godt jeg ikke så den udsendelse - det havde ikke været godt for mit BT. Blev hys nok over den danske udgave hvor en TØS stod og røg lige efter en ve. Dumme SO.

Nej søs der er INGEN retfærdighed til.

Knus

Spirren said...

Hmn prøv sådan et irismenneske, de skulle kunne kurere det eller måske zoneterapi !

Anonymous said...

Jeg forstår heller ikke hvad Guds plan er med at placere småbørn i sådanne rædsomme familier, så jeg er kommet til den konklusion at der ikke er nogen plan. Det er bare tilfældigheder det hele. Men det svære er at leve med at ens skæbne bliver afgjort ved tilfældighed....dumme skodrygende møjkællinger

Anonymous said...

Knap så interesseret er jeg i at de var rygere...
... og bortset fra at der ikke findes en større plan, så var det der ramte mig hårdest: Deres umodenhed og dermed det manglede tarv til det nyfødte barn.

Hvad angår de to søstre, der fik en søn lige i rap af hinanden... et og andet sted er jeg sgu glad for, at de har hinanden...

Mange tanker

Anonymous said...

Du har ret, Frederikke. Rygningen var bare dråben... de andre ting var mindst lige så slemme...og så alligevel...i dag står der i avisen at 1000 vis af børn bliver indlagt pga passiv rygning hvert år. Det gør da indtryk.

Amocca said...

jeg så ikke dokumentaren... så kan kun harmes pr default ;)

Istedet så jeg i nat kl 3. hvor jeg ikke kunne sove, en dokumentar på BBC der hed "sperm wars", der handlede om at tage sæd fra mænd lige efter de var døde, så deres efterladte stadig kunne få børn eller børnebørn fra dem....

Den ene familie i programmet var det konen der blev insimeret med sæden, manden vargidt på 6. år og parret var i trediverne. Så 3 år efter mandens død bliver han pludselig far... mystisk...

Men den anden sag var virkelig mærkelig. Der var det moderen til manden der døde der ville have sæden, så hun kunne få børnebørn. Men han havde ingen kæreste eller kone, så hun skulle have en rugemor. Og en ægdonor - for hvis hun brugte rugemoderens æg havde denne rettigheder. Ved en ægdonor og en rugemoder var der ingen der havde juridiske rettigheder til barnet - og så ville det være hendes.

Det der var lettere absurd i situationen var, at hvis barnet fx blev født med forfærdelige handicaps, så farmoren ikke havde mulighed for / ønskede at betale for al den sygepleje... Så var der i realiteten INGEN der stod juridisk til ansvar for et sådant barn. Faderen er død, ægdonor har ingen rettigheder og rugemor har ingen rettigheder fordi det ikke er hendes æg....

Syret program!

Amocca

soesterlystig said...

I må sgu' gerne kalde mig sippet, men jeg synes altså der er noget galt når piger på tolv, som er i 8. måned kæderyger - men det er måske bare bitre Søs der taler...