Thursday, August 18, 2005

Med læderlap for øjet og om mit sko et bånd...

sidder jeg stadig her bag skærmen... og er stadig for træt og udkørt og arbejdsagtig til at være superblogger. Men man siger, at det bliver bedre efter de første tre måneder - så' der håb endnu!

Første skanning er på lørdag og ærgerligt nok er håbet begyndt at snige sig op på mig igen - havde ellers forsvoret, at det nogensinde skulle over min dørtærskel igen. Men jeg får så ondt af det, når det står derude og trykker næsen flad mod ruden. Så selv om jeg ved, at det er lussinger til egen kind lukker jeg det ind.... igen! Med troen, er det dog en helt anden historie - jeg tror ikke en skid på det!

Nu vil jeg tage læderlappen og båndet og kyle det over i hjørnet... afsted til de evige zzzzzzzzzzzmarker med mig.

Godnat!

Ps: og gå så lige herind og giv et lille barn en bid brød - de har brug for det:

  • Røde Kors
  • 6 comments:

    GitteK said...

    Men hvis vi ikke havde håbet, hvad var der så ved at gøre noget som helst???

    Kæmpe knus!
    Og Xér for en superfin slimhinde imorgen (nøøøj hvor lød det mærkeligt....næsten ulækkert?!)

    Anonymous said...

    Det vil jeg osse sige. Hvis der ikke var bare lidt håb, kunne man jo lige så godt lade være.

    Jeg hepper for en perfekt cyklus!

    GitteK said...

    perfekt cyklus...ja det lød pænere...
    Det hepper jeg også for, så!

    Anonymous said...

    Håber at scanningen i dag er gået/går godt. Så alt er fint til et par fine æg fra fryseren.

    Knus

    Amocca said...

    dejligt at høre din "stemme" trods alt - og håbet bliver du nødt til at lukke ind - ellers giver det ingen mening det vi foretager os...

    Amocca - som håber at scanningen er super duper

    Freudika said...

    En terapeut jeg så i starten af alt det virvar der følger med at finde ud af at de der børn ikke "bare" har tænkt sig at komme dumpende sagde:
    "Der er ingen der har sagt at det ikke kan lade sig gøre - derfor kan det lade sig gøre" ... det er min mantra når håbet svinder ... for hvis ikke vi tror på projektet - så er der jo ingen grund til at gå gennem hormonkure med "sjove" bivirkninger og at udsætte sig selv for alle de pinsler der følger med hvert forsøg ...
    Og - selvom du ikke håber - så tror jeg godt du kan regne med at blive skuffet alligevel, hvis det ikke skulle være denne gang ... så håb for saaatan - det kan du lisså godt ;-)