Rent faktisk og helt sikkert er jeg her endnu. Stille som en lille bille, sidder jeg her i hjørnet og følger med i begivenhedernes gang. Men doven er jeg - som Yoda ville have sagt (bortset fra at han nok ikke er doven...eller??...Nå, pyt). Det har været en meget mærkelig oplevelse for mig ikke at have noget at bidrage med. I mange år har jeg haft behov for at skrive, formulere og kommunikere ALT. Og nu.... ingenting!??! Ingen lyse ideer i bilen på vej hjem fra job, til fede overskrifter og følelser der skal deles. Ingen energi til at tænke tanker, der er værd at formidle. Bare denne tomhed - som om ordene har forladt mig og der kun er rå virkelighed tilbage. Min hjerne er skrællet for alt der hedder interaktion med det skrevne sprog.
Jeg følger glad med i Rikkernes (også Frede) maver og i Miras insemination, Solsikkes vej mod ICSI, Amoccas gode, rammende og tænksomme indlæg, Gittes pausefisk, Lenes singleliv... osv. osv.
Det føles som om jeg står ved en skillevej. Bagude ligger alt det hårde, som har været hverdag de sidste tre år - en masse nye erfaringer - en masse ny viden - en realitetssans som er blændende. Foran mig ligger et valg. Hvor går jeg nu hen...? En sær, gåsehudsfremkaldende forladthed blander sig med nye venskaber og nye mennesker at blive overhalet af. Da jeg først entrede denne fagre netverden var det fordi jeg søgte ligesindede - det faldt mig ikke ind, at i også kunne blive gravide før mig. At i også kunne få mig til at føle den forladthed. Det er en hård erkendelse. Men en erkendelse som jeg kan mærke giver mig styrke. For selv om realitetssansen er skærpet og har en del skarpere kanter end tidligere - er den på mange måder også befriende. Det er sådan her det er og jeg kan ikke gøre end skid andet end at knibe ballerne sammen og fortsætte med fuld damp fremad. Det er jo for pokker livet vi taler om og mange ting kan man sige om livet - men det lader sig fandeme ikke udsætte.
7 comments:
Jeg glæder mig til at læse hvor dine handlinger fører dig hen.....
Stort kram,
Solsikke
Nææh livet lader sig lige præcis ikke udsætte.....Det farer derudaf med 180 i timen.....
Selvom man godt kunne ønske at man kunne skrue tiden bare lidt tilbage engang imellem. Jeg trænger sgu' til en go' kollegiefest !!! (siger Mira der havde et nostalgitrip i weekenden, i selskab med gamle fotoalbums fra glade dage)
Absurd at være på pause og så alligevel ønske at trykke på stop? Giver det mening....
SIkkert ikke...
Kram til dig
Amocca
Hej Søs
Du kender mig ikke, men jeg har fulgt din blog et stykke tid.
Jeg er ikke infertil, men jeg har også mit at slås med. Som også giver anledning til mærkværdige og helt ukendte følelser: - som fx dét helt generelle, at tingene ikke længere er enten sorte eller vide. Og at man lige pludselig står med følelserne uden på tøjet, når det, der ikke helt vil i ens eget liv, fungerer upåklageligt i alle andres - og dét selvom nogle af dem nærmest ikke skænker det en tanke.
Dine ord giver mig ofte stof til eftertanke. For det skal du have tak.
Jeg synes, du er sej! Både på de gode og de dårlige dage.
Mange hilsner
Marie
Kæreste Søs
Nu har jeg surfet herind mange mange gange i dag i håbet om at finde noget fornuftigt at sige.
Jeg husker da jeg forlod min-mave og startede min blog, var det netop med de samme følelser som du står med i dag. Jeg følte mig ladt tilbage af alle dem, jeg igennem tiden havde fundet støtte hos. De var nu på den anden side af hegnet og behøvede mig ikke længere. Men jeg behøvede jo dem. Der er flere af mine lidelsesfæller som har nået at få hele to børn, mens jeg bare fik en lang næse.
Derfor startede jeg bloggen - for at have mit faste holdepunkt uanset hvad der skete med mig eller andre.
Jeg tror at du har gjort det samme. Hold nu fast i det og at de mennesker der besøger dig her, gør det fordi de interesserer sig for dig - (måske ligefrem holder af?) og vi er her for dig uanset hvad.
Overhalet, måske. Men forladt, bestemt nej!
Søde du..
Jeg vidste ikke du læste med hos mig, hyggeligt..
Nogen gange tænker jeg, at liiige nu i septemper 2005 læser jeg på en del infertile blogs.. næste tanke er så at tingene sker hurtigt i det virkelige liv..måske er i alle væk og begravet i babybleer eller graviditetskvalme til næste år ved denne tid. Jeg håber det:-)For så har al besværet ikke været forgæves. Jeg har iøvrigt en gæv lille pige i min klasse der er reagensglas-barn. Som hun selv siger. Det hendes forældre 12 år at få to børn, og der er af samme grund 8 år i mellem dem.. Det kan tage tid, men det lader sig gøre...
Mange tanker fra Lene
Søde dig, vil egentlig bare sige, at jeg er her, og jeg nyder dit selskab i blogland.
Det sikre i livet er, at selv om man ikke vælge vejen her og nu, så vil den alligevel støbe sin egen form med tiden!
Jeg er glad for, at du netop har valgt endnu at være en del af blogland.
De kærligste tankerfra M.S
Post a Comment