Saturday, January 21, 2006

Indkaldelse til fællesmøde i Søsterlystigstuen...

Dagsorden

Votering og meningstilkendegivelse vedrørende flg. punkter

Scenarie 1: Jeg holder endnu en måneds pause før jeg påbegynder IVF4. Udskyder smerten og bliver endnu ældre?

Mulige fordele: jeg har det godt, ingen negative G-tests, ingen gråd (måske), risikerer ikke at udfordre min arbejdsmæssige situation, ingen indsprøjtninger, ingen hormoner, ingen søvnløse nætter, fordi det føles vigtigere at rage sig selv på brysterne end at sove.

Mulige ulemper: forplantningsorganer skrumper til sveskelignende genstande, ingen baby foreløbig (doh!), endnu mere grublen der kan ende i kapitulation til evigt liv uden børn - men med bitterhed.

Hvad vejer mest efter jeres mening?

Og afstemningen kan hermed begynde!

12 comments:

Anonymous said...

Uha det lyder til at være et langt og hyggeligt møde. Jeg håber vi har chockolade på bordet undervejs ;)
Jeg synes umiddelbart at de ulemper du skriver om indeholder et par lidt urealistiske, pessimistiske forudsigelser... Så der synes jeg bestemt at fordelene vejer mest. Men jeg synes du skulle tilføje på ulempelisten: Ingen mulighed for at dele terminsside med PUK. - For jeg har altså tænkt mig at blive gravid i første hug med IVF her midt i februar. Bare så du ved det ;) Og jeg vil så hjertens gerne have dig med...
KRAM PUK

Freudika said...

er det 1 måned du overvejer om du skal vente?

Jeg tror ikke sandsynligheden for at forplantningsorgan skrumper ind til sveske i løbet er en enkelt måned er vildt store ...

På den anden side: bliver du mere klar af at vente? Tror du, at du bliver mere parat end du er nu? for hvis du tror det, så vent til du er parat - hvis ikke ... så tænker jeg, at du ligeså godt kan springe ud i det med det samme ...

Held og lykke med beslutningen - jeg ved godt den ikke er let ...

Mira said...

Vi kan jo nedsætte et udvalg :-) Det plejer man til fællesmøder :-)

Ej spøg til side, så kender jeg godt situationen. Det er sgu ikke nemt. Jeg har også hele tiden to modstridene kræfter i mig før et forsøg; en der siger at jeg skal igang med det samme ellers bliver jeg for gammel og får aldrig nogen børn og den anden som siger at jeg ikke gider alt det bøvl og at det måske er klogere at samle lidt mere energi. Jeg kan ikke sige andet end at det må være et spørgsmål om du er klar til det, både mentalt og fysisk?

Amocca said...

er så rørende enig med freudika at jeg overvejer at blive hendes siamesiske tvilling

GitteK said...

Det svært....
altså en måned fra eller til... og hvoffor??? hvoffor ikke????

mjaaaaaa........

mjoooooooooo.....

hmmmm............

Anonymous said...

Selvfølgelig skal du i gang nu! Du tænker jo på det hele tiden alligevel ikke?
Du skal ikke lade hensyn til dit arbejde komme før hensynet til dig selv, og du er vist så parat som man kan blive.
Held og lykke med det

Kærlig hilsen evi

soesterlystig said...

@Evi: Jeg tænker faktisk kun på det, fordi jeg skal tage stilling til om jeg skal i gang nu... Den sidste måned har behandlingen ikke fyldt meget i mit liv og det har bare været så stor en befrielse. Det er også derfor jeg er i tvivl... :-)

Tak for alle jeres tanker og råd... Jeg tror en beslutning er taget, men det er vidst en post for sig! :-)

Anonymous said...

Kære Søs
Ja,så må du undskylde,at jeg lyder så bedrevidende, selvfølgelig ved jeg ikke, hvad du tænker.Jeg kan godt forstå det har været en lettelse, at slippe for at være i behandling,og kunne tænke på noget andet.
Jeg er sikker på du træffer den bedste beslutning for dig!

Kærlig hilsen evi

soesterlystig said...

@evi: det var absolut ikke sådan ment - jeg ville bare foklare, så du skal altså ikke undskylde. Jeg spurgte jo for at få jeres mening
:-)

GitteK said...

JAMEN så kom dog ud med det!!!!
vi skal ha´et referat fra mødet!

:O)
knus

Signe og Jan said...

Spændt på at høre hvad du har fundet ud af Søs!! Jeg er selv lige blevet enig med mig selv, mig selv og mig selv - efter utallige konsultationer og beymringer samt ture frem og tilbage om at venter en måned....

Anonymous said...

Kæreste Søs.

Du er den eneste der ligger inde med det rigtige svar på det spørgsmål. Led dybt i dit hjerte og du vil finde det der. Hvis du er ved at brække dig ved tanken om endnu en tur i maskineriet, er det efter min overbevisning for tidligt. Der sker intet ved at holde pause indtil du føler dig rigtig klar. Så hurtigt falder fertilitenen heller ikke.

Kærlige knus Rikke