Så er det vidst ved at være tid til at jeg får givet livstegn fra mig.
Siden sidst har jeg været til jordemoderen og har hørt to små hjerter tøffe afsted, det var ret vildt og på en eller anden måde større for mig end selve scanningen. Ellers er jeg i en periode, hvor der ikke sker det helt store. Jeg synes ikke maven vokser så vildt lige nu (selvom andre siger, at det gør den) og min kvalme er næsten helt væk. Derfor går jeg nogle gange lidt i panik og bekymrer mig om, hvorvidt alting nu også er som det skal være derinde. I går da jeg lå og stenede foran fjerneren mærkede jeg et lille bløb inde fra... måske var det bare lidt luft, men det føltes anderledes. Jeg glæder mig ufattelig meget til jeg kan mærke de små og ikke er i tvivl. Heldigvis siger man jo, at man mærker liv hurtigere, når det er tvillinger.
Jeg går på barsel allerede i starten af maj. Som tvillingegravid går man som standardprocedure fra i uge 27 -28 når man er tilknyttet Rigshospitalet og så har jeg lige 5 ugers ferie, der skal fyres af. Så det er virkelig dejligt.
I øjeblikket tænker jeg meget over om det her kan være rigtigt? Er jeg virkelig gravid - selv nu tør jeg slet ikke tro på det og jeg er hele tiden bange for at gøre noget der får det hele til at ramle. Fx tør jeg slet ikke købe noget som helst babyrelateret, selvom jeg egentlig har lyst. Hvorfor render jeg rundt og tror, at jeg på en eller anden måde er forbandet? Er der nogen af jer der har følt det sådan?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
16 comments:
Jammen søde, jov for fanden. Det gik laaaang tid før jeg blev en glad gravid på den måde, jeg altid havde ønsket mig. Bagefter var jeg bare så ærgelig over at jeg ikke havde brugt det uproblematiske 2. trimester på at glæde mig.
Hvad kan jeg råde dig til? Tag den stille og roligt. Få fokus på idag. Idag er du jo gravid, ikke? Slip tøjlerne lige så stille. Køb en enkelt lille-bitte ting og hyg dig lidt med det. Hent nogen barnevognskataloger med hjem og kik i dem. Giv dig selv lov! Du kan altså ikke jinxe det her.
Skal vi tage på babyshopping sammen en dag? Jeg skubber dig gerne ind i forretningerne.
Jeg tror forresten at det var et lille spark du mærkede der. Stort!
Rikke: Vil meget gerne shoppe sammen med dig:-)
Søs
Søs, JA! Selv om infertilitet aldrig har været et issue her, så har jeg alligevel haft tankerne om det nu også VAR helt rigtigt, at jeg var gravid. Det er helt normalt :-) Men sikkert endnu mere hos jer, der har haft svært ved at blive gravide.
Babyshopping med Rikke lyder som en rigtig hyggelig ide.
Jeg var kæmpestor og nærmest højgravid, før jeg købte så meget som en sparkedragt. Jeg turde simpelthen ikke at tro på, at jeg virkelig var gravid. Og så var jeg, som Rikke skriver, bange for at jinxe det hele.
Som infertile er vi bare vant til at skulle forholde os til worst-case, tror jeg, og derfor er det så svært at forholde sig til, når man pludselig står med best-case.
Men ved du hvad, søde - lige nu har jeg en lille baby, der græder og kalder på mig - og det har du også om nogle ganske få måneder. Også selv om det kan være svært at tro på lige nu!
Åååårh et bløb :0) -suk!
Jeg tror at jeg ville ha´det præcis som du..åh ja...sådan for-godt-til-at-være-sandt-forbandet...
men spild af dejlig ventetid, søde Søs (ja det kan jeg jo da sagtens sige)
Synes du skal snuppe dankortet med i byen...stile direkte mod den første baby-butik, købe noget sødt og lækker til de små -skid hul i om det er praktisk osv.
-dernæst finder du en god café og får lidt vådt og tørt
-og så bagefter dømmes der baby-powershopping.... måske du også skulle ha lidt ventetøj?
-afsted!
god idé at snuppe Riksen med!
GitteK
-som jo er døøøødmisundelig ;o)
I så søde tøser - vil i ikke allesammen med mig ud og shoppe.. er sikker på det kunne være forbandet hyggeligt:-)
Søs
Og ps: Gitte jeg savner dig frygteligt:-)
Søs
For filen, jov. Lad os da lave fælleshopping! Det kunne være hylesjovt. Er I klar?
JEG vil osse med med med :-)
Søs- tillykke, du er helt
normal :-) også i hodet ;-)
Jeg genkender dine følelser.
Sig tid og sted, så ses vi :-)
KRAM
Køre Søs
Det lille bløp, det var helt bestemt en af de små. Jeg husker de første tegn, som føltes som en lille bobbel i maven, men vist var det da svært at tro på det i starten. Det er vist meget normalt. Det er jo en total forandring, som sker både i kroppen og i sindet, mens man er gravid, og tvivlen er også med til at modne en, for man når jo at tænke mange tanker om fremtiden i ventetiden, både om de positive oplevelser, men også om alt det svære, som uundgåeligt følger med at blive og være mor. Bekymringer omkring hvorvidt barnet er raskt og trives osv. Man kan lige så godt vænne sig til det, for det bliver ved med at være sådan, også når de bliver større.
Jeg synes også du skal give dig selv lov til at være glad og nyde at forberede de smås ankomst og købe tøj og ting til dem. Det er så hyggeligt og inden du ser dig om så er du så stor, så du ikke har kræfter til al den shopping.
Jeg vil glæde mig til at høre om hvad du køber.
Kærlig hilsen Evi
Hej Søs
Jeg kan sagtens følge dig i din babyshoppe"panik/angst". Jeg er selv i 18. uge efter IVF og har endnu intet købt.
Jeg var en tur i babysam og hold da k..., hvor var det overvældende. Fik et katalog med hjem og det har været en god måde at starte på - så må jeg se, hvornår jeg får købt noget.
Ellers er det da et fantastisk tilbud fra Rikke - det lyder som en fantastisk idé.
MVH. LHM
Dejligt med et lille bløb - det lyder helt sikkert som et spark. Om lidt blir du vold-tævet indefra. Arme og ben alle vegne!!!(O;
Selvom jeg ikke havde inferlitets-problemer, havde jeg det præcis som du. Altid bange - nærmest angst - for at noget skulle gå galt. For hvis jeg mistede, var jeg ikke helt sikker på at min donor var frisk på at gøre det igen, og så havde jeg mistet alt.
Jeg var i 27. uge, før jeg købte noget som helst. Og jeg måtte på toilettet og tude helt vildt inden jeg turde - købe bittesmå cowboybukser (som sgu aldrig kom i brug) og en lille bluse.
Nå men - jeg håber for dig, at du snart finder modet - mens du stadig er mobil...(O;
Tror også bare du er heeelt normal oven i hovedet!! (Jeg blev i hvert fald aldrig stemplet som værende unormal).
Tillykke igen - og hele tiden
Karina
Du er helt helt normal søde Søs - og dejligt at høre med det lille "blop" i maven;o)
knus Jasmin
For pokker Søs - ja, jeg havde slet ikke fanget at du var tilbage i mediet.
Også med to små babyer i maven. Hvor er det vidunderligt!!
Hjertelig tillykke :o)
Nå, men skal vi ikke snart høre nyt om de små mirakler...?
Åååårh Søs! jeg savner da osse dig! heldigvis er du jo her! -og den læsning der nu er på din side er så dejlig så dejlig!!!
Er ved at brygge på ...tadaaaa...en ny blog -haha!
-skøre kælling! altså mig jo!
Post a Comment