Sunday, May 13, 2007

2 år....

Tænk engang - så gik der endnu et år og i dag har Hr. Lystig og jeg været gift i 2 år. Det sidste år er vitterligt fløjet afsted - jeg fatter det slet ikke. I fredags var det 6 år siden vi mødte hinanden og i går fik jeg min første mors dags buket - nogensinde....

Jeg har nu påbegyndt først 5 ugers ferie og herefter starter min sygemeldig/barsel. Det er en underlig fornemmelse at trisse rundt herhjemme. En kæmpe omvæltning, når man kommer fra et yderst aktivt og hektisk arbejdsliv. De to første dage var faktisk ret svære at komme igennem og jeg kom selvfølgelig til at gøre så meget rent, at jeg måtte ligge ned i timevis bagefter... typisk mig! Nu tager jeg det lidt mere med ro og foretager mig rolige ting såsom at sortere i mine bankpapirer etc. Senere i dag vil jeg begive mig ud i verden og købe en gave til min elskede, som i morges kyssede mig på maven og sagde; "Jeg elsker vores små tulleprutter (det hedder vores børn indtil videre) så meget". Sødt eller hva'?

Det går meget, meget bedre med vejrtrækningen og ungerne knokler rundt inde i maven det meste af tiden. Det er vildt sjovt og jeg nyder det i fulde drag. Vi har lige fået en 3-4D skanning - sikke en oplevelse! Det var virkelig sjovt, at se dem ligge derinde. De sparker virkelig hårdt til hinanden og det er helt utroligt, at de kan holde til det synes jeg. Vi får i hvert fald vores sag for, hvis de slås lige så meget, når de kommer ud! Vores dreng var lidt mindre en pigen, men han var tykkere om maven og vores pige havde nogle utroligt lange fingre, der hele tiden røg koket op foran ansigtet, når vi ville se på hende... man er vel diva! Hun lavede på et tidspunkt "Looser" tegnet til os - så er fremtiden ligesom tegnet meget tydeligt op... Knægten gabte mest og prøvede på at spise navlestrengen. Fælles for begge tulleprutter er selvfølgelig, at de er usædvanligt smukke!!?

Ellers er vi faktisk ikke så gode til at dyrke denne her graviditet - vi er faktisk overraskende dårlige til det. Vi har indtil videre taget ét mavebillede tilbage i 12. uge... Hver gang vi er i en butik med babyudstyr går vi bare og kigger på hinanden og konstaterer; "nåh ja, det skal vi også have" - det er sjældent vi får købt noget særligt. De her unger skal virkelig helst ikke komme én dag før tid - for så får vi mere end travlt. Nu har vi sat svigerfar i gang med at male den seng, som vi på forunderlig vis har anskaffet os og vi er endelig kommet i gang med at bygge et "børnehjørne" i lejligheden. Vi vil ikke lave børneværelse, da vi er på udkig efter et hus. Hvem sagde hr. og fru Danmark? Tænk engang, at det også skulle overgå os!

18 comments:

Anonymous said...

Hvor lyder det bare super-hyggeligt! :-)
Dejligt for dig at du nu kan slappe af og nyde sommeren med din store vom! Jeg kan godt forstå det er lidt mærkeligt pludselig at vænne sig til at tulle rundt derhjemme - og tænk engang hvor længe du faktisk skal det. Det er vildt at tænke på.

Anonymous said...

Hej sødeste Søs

Ihhh hvor er det et dejligt indlæg fra dig. Jeg har jo tænkt på dig idag, og så dejligt lige at kunne ønske tillykke med bryllupsdagen til dig. Det er jo så dejligt nemt at huske på, da vi jo blev gift samme dag hehe.....

Knus Heidi-v

Anonymous said...

Selv tillykke Heidi:-)
knus Søs

Anonymous said...

Helt ærligt nu tager du fandeme et billede af den mave. Nå!

Ungerne har heller ikke brug for noget værelse det første stykke tid, så det behøver I ikke gøre noget særligt ud af.
Men få hellere købt lidt udstyr (stofbleer, tøj o.a.) og husk så de der sider, hvor du kan få gratis bleer og den slags.

Frøkenhat said...

I får vist nok at se til med sådan en fræk tøs. :-)

Og uanset om I er klar eller ej, så skal de to tulleprutter nok få det godt, når de kommer ud. De har jo to kærlige forældre, som vil tage godt hånd om dem. Alt det praktiske med at købe udstyr, det kan I jo bare få andre til at klare for jer - de vil med garanti stå klar til at hjælpe.
Meeeen lur mig, om du ikke bliver overmandet af redebyggertrangen om nogle uger...

Anonymous said...

Man kan klare sig med ganske lidt, men som Frederikke sig må I nok have lidt tøj, stofbleer, tæpper ol på plads. Hvad siger du til en shoppetur på onsdag (altså i overmorgen)? Jeg kan lige snige en fridag ind...?

Daniel har forresten stadig ikke noget værelse, selvom vi har plads nok til det. Han klarer sig glimrende uden.

Anonymous said...

Øv Rikke... lige præcis onsdag har jeg både lægebesøg, scanning og fødselsforberedelse på skemaet... Og så skal jeg måske et smut omkring mit arbejde, hvor der sker nogle vigtige ting. Ellers ville jeg rigtig gerne. Tror du vi kan finde en anden dag? evt. en lørdag eller en af de der søndage, hvor butikkerne er åbne?
Søs

Anonymous said...

Jov, Søs, lad os prøve det. Jeg er græsenke i uge 21 - måske den weekend? (Det bliver så incl Daniel)

Frøkenhat said...

Har tilladt mig at citere dig på min blog - blev lige inspireret til et indlæg om baby-udstyrs-shopping... Håber det er ok.

Evi said...

Kære Søs

Stort tillykke med bryllupsdagen.
Det er vel nok dejligt at høre fra dig igen og at det går så godt med de to små i maven. Tænk at du allerede har fået morsdagsbuket, sikken en sød kommende far!
Det bliver spændende for jer at se, om det holder stik, at de to er nogle livlige legekammerater, som kan lide at slås, også når de er kommet ud.
Jeg håber du vil nyde den kommende tid og give dig selv lov til at slappe af. Du når såmænd nok alle forberedelserne, selvom de skulle komme lidt før tiden.
Det lyder hyggeligt med en indkøbstur med Rikke, hun er så god til at give gode råd og dele ud af sine erfaringer.

Kærlig hilsen Evi

Anonymous said...

Kan ikke huske om jeg har givet dig denne side søs? http://www.gratisforum.dk, når men der er ihvertfald noget at gå i gang med:-)

Anonymous said...

Prøver så lige igen...
http://www.gratisforum.dk/forum.asp?master_id=2416, så skulle den være i vinkel:-)

Anonymous said...

Altså ikke for at spamme din side vel:-) men jeg fandt lige denne hjemmeside, hvor de har bla. sengerande til salg og tvillingepuslepude http://www.123hjemmeside.dk/defemfraamager/3367166

Knus Spiren

Anonymous said...

2 skråstole er guld værd, for tvillingeforældre, både når man skal spise, i bad, wc OSV hvis ungerne ikke lige gider ligge ned, så kan de komme lidt op i skråstolen. Mange mange mange HVIDE stofbleer, til gylp, savl, OSV, køb hvide som kan vaskes på 60 eller koges. Brug bare jers egne badehåndklæder, som babyen kan svøbes helt ind i efter bad.

QVINDEN said...

Til lykke med bryllupsdagen ... :-)

Anonymous said...

Først tillykke med bryllupsdagen - tænk er det allerede 2 år siden:o)

Det lyder bare så skønt det hele, det er så dejligt at høre at det går godt, både med dig og tulleprutterne...var det det de hed?? *g* det er så hyggeligt at mærke moslen i maven, men jeg kan da forstille mig en ordentlig møven nu der er 2 stk;o)

Glæder mig til at høre mere...

Knus Jasmin og Magnus (snart 2 år)

Anonymous said...

Søsser, vi finder bare en anden dag til shopping. Har du samme mailadresse?

Anonymous said...

Rikke: jep samme adresse:-)
Søs