Nu brokker jeg mig altså lidt

For det er sørendansme hårdt at være mor - pyyh, hvor jeg synes der er langt mellem de sjove stunder i øjeblikket... Jeg er vidst røget ind i to kolikbørn eller i hvert fald to børn med mange maveproblemer, så der er en del skrig og skrål her hos os. *Til tider har jeg bare lyst til at løbe og blive ved med at løbe til jeg er sluppet væk. Er det slemt at sige? Men sådan har jeg det altså - selvfølgelig ville jeg ikke kunne undvære dem i mere en de første ti minutter. Men det er pokkers svært ikke at føle sig som en dårlig mor, når det eneste man i perioder møder fra sit barn er gråd. Vi har været hos lægen adskillige gange - umodent tarmsystem er svaret... Og når blot de "trives" = tager på, er der intet man kan stille op. Så nu er det zoneterapi og kiropraktor der prøves af.

Aldrig ville jeg kunne have forberedt mig på, hvor bekymret man kan være og hvor langt ud sådan et par størrelser kan drive en. Lige nu tælles der uger, for vi glæder os bare sådan til et lille smil og nogle glade, veloplagte babyer. Nu hvor min mand igen er startet på arbejde har jeg visse dage ikke tid til at børste mine tænder - det er da lidt vildt...

Store følelser er i spil og det er sandt, hvad de siger - man ved ikke, hvad man går ind til når man får børn.

* For the record - jeg elsker mine poder så meget, at det er umuligt at beskrive... havde bare lige brug for at få lidt luft. OG gode råd modtages med kyshånd...

Facts til Frederikke:-)

Lige imens der er to minutters pause i lillemandens skrigeri....

1) Jeg blev sat i gang kl. 9 om morgenen d. 24. 8. og fødte ved firetiden om morgenen d. 25. 8. - de kom med en halv times interval først tøsen, så knægten.

2) De vejede hhv. 2340 gr. (pigen) og 2680 gr. - de er allerede over de tre kg. Men de spiser også HELE tiden:-)

3) Længde: 48 cm (pigen) og 51 cm.

4) De blev født ved vaginal fødsel, men pressefasen trak ud over MANGE timer da mine presseveer var ret svage og hun ikke ville ned i bækkenet. Så begge børn blev taget med sugekop og det gjorde bare så ondt, så jeg fik råbt af lægerne, at nu måtte de fandmer lade mig være i fred. De lyttede heldigvis ikke...

5) Navne: Sofie og William - nu bliver jeg måske genkendt af IRL folk - men pyt!

6) Jeg kan ikke hitte ud af det med billeder - men kom og se dem Frederikke:-)

I dag har de begge skreget siden i morges og jeg troede på et tidspunkt jeg var ved at blive vanvittig - hvor længe er det så hårdt som nu????

Telegram...

Har ikke tid ... stop... Tvillinger fylder alt... stop... søn har forstoppelse... stop... skriger meget... stop... amning opgivet... stop... ikke mælk nok... stop... børn vil ikke sutte... stop... moren frygtelig ked... stop...tvillinger trives dog... stop... 400 gr. vægtøgning hos begge på én uge... stop...

2 år....

Tænk engang - så gik der endnu et år og i dag har Hr. Lystig og jeg været gift i 2 år. Det sidste år er vitterligt fløjet afsted - jeg fatter det slet ikke. I fredags var det 6 år siden vi mødte hinanden og i går fik jeg min første mors dags buket - nogensinde....

Jeg har nu påbegyndt først 5 ugers ferie og herefter starter min sygemeldig/barsel. Det er en underlig fornemmelse at trisse rundt herhjemme. En kæmpe omvæltning, når man kommer fra et yderst aktivt og hektisk arbejdsliv. De to første dage var faktisk ret svære at komme igennem og jeg kom selvfølgelig til at gøre så meget rent, at jeg måtte ligge ned i timevis bagefter... typisk mig! Nu tager jeg det lidt mere med ro og foretager mig rolige ting såsom at sortere i mine bankpapirer etc. Senere i dag vil jeg begive mig ud i verden og købe en gave til min elskede, som i morges kyssede mig på maven og sagde; "Jeg elsker vores små tulleprutter (det hedder vores børn indtil videre) så meget". Sødt eller hva'?

Det går meget, meget bedre med vejrtrækningen og ungerne knokler rundt inde i maven det meste af tiden. Det er vildt sjovt og jeg nyder det i fulde drag. Vi har lige fået en 3-4D skanning - sikke en oplevelse! Det var virkelig sjovt, at se dem ligge derinde. De sparker virkelig hårdt til hinanden og det er helt utroligt, at de kan holde til det synes jeg. Vi får i hvert fald vores sag for, hvis de slås lige så meget, når de kommer ud! Vores dreng var lidt mindre en pigen, men han var tykkere om maven og vores pige havde nogle utroligt lange fingre, der hele tiden røg koket op foran ansigtet, når vi ville se på hende... man er vel diva! Hun lavede på et tidspunkt "Looser" tegnet til os - så er fremtiden ligesom tegnet meget tydeligt op... Knægten gabte mest og prøvede på at spise navlestrengen. Fælles for begge tulleprutter er selvfølgelig, at de er usædvanligt smukke!!?

Ellers er vi faktisk ikke så gode til at dyrke denne her graviditet - vi er faktisk overraskende dårlige til det. Vi har indtil videre taget ét mavebillede tilbage i 12. uge... Hver gang vi er i en butik med babyudstyr går vi bare og kigger på hinanden og konstaterer; "nåh ja, det skal vi også have" - det er sjældent vi får købt noget særligt. De her unger skal virkelig helst ikke komme én dag før tid - for så får vi mere end travlt. Nu har vi sat svigerfar i gang med at male den seng, som vi på forunderlig vis har anskaffet os og vi er endelig kommet i gang med at bygge et "børnehjørne" i lejligheden. Vi vil ikke lave børneværelse, da vi er på udkig efter et hus. Hvem sagde hr. og fru Danmark? Tænk engang, at det også skulle overgå os!