Friday, September 14, 2007

Facts til Frederikke:-)

Lige imens der er to minutters pause i lillemandens skrigeri....

1) Jeg blev sat i gang kl. 9 om morgenen d. 24. 8. og fødte ved firetiden om morgenen d. 25. 8. - de kom med en halv times interval først tøsen, så knægten.

2) De vejede hhv. 2340 gr. (pigen) og 2680 gr. - de er allerede over de tre kg. Men de spiser også HELE tiden:-)

3) Længde: 48 cm (pigen) og 51 cm.

4) De blev født ved vaginal fødsel, men pressefasen trak ud over MANGE timer da mine presseveer var ret svage og hun ikke ville ned i bækkenet. Så begge børn blev taget med sugekop og det gjorde bare så ondt, så jeg fik råbt af lægerne, at nu måtte de fandmer lade mig være i fred. De lyttede heldigvis ikke...

5) Navne: Sofie og William - nu bliver jeg måske genkendt af IRL folk - men pyt!

6) Jeg kan ikke hitte ud af det med billeder - men kom og se dem Frederikke:-)

I dag har de begge skreget siden i morges og jeg troede på et tidspunkt jeg var ved at blive vanvittig - hvor længe er det så hårdt som nu????

11 comments:

Anonymous said...

Vi andre vil se de der billeder også godt så:-)

Spiren

Anonymous said...

Altså nu har jeg ikke haft to på samme tid, men for at svare på dit sidste spørgsmål, så tror jeg at mange ånder lettet op efter ca tre mdr. Man begynder at finde nogle rytmer (så længe det nu varer?!?), får en anden selvtillid, finder sin rolle som mor (og far) og kan begynde at leve i stedet for bare at overleve :o) Men så kommer der perioder med tænder, sygdom, søvnproblemer, trods osv. Tænk altid "det er en fase, det er en fase, det er en fase....." *S*

Caro

Anonymous said...

Åh Søs, Sofie og William... det er godt nok skønne navne og ja den 25.08 synes jeg faktisk er en helt o.k. dato.
Jeg vil gerne komme, du er jo hjemme forestiller jeg mig, så jeg finder lige ud af en dag, o.k.?

Anonymous said...

Halløj det er noget med at du må vælge enten lægge billeder op :-) eller også... :-)

KRAM Stina

Anonymous said...

Skønne navne, Søs! Jeg er helt vild med dem.

Hvornår bliver det nemmere? Tja, hos os var de fire måneder et vendepunkt. Da havde vi fundet en rytme som var til at leve med (og jeg opgav amningen). Men du har jo tvillinger, så jeg tror at der er andre problematikker som gør det væsentligt hårdere. F.eks. at få synkroniseret ungerne på mad og sovetider, så du også kan få en pause engang i mellem.

Det bliver nemmre med tiden, men tag imod al den hjælp du kan få.

PS. Jeg vil også gerne se vidunderne - hvis jeg må?

Evi said...

Kære Søs

Du er bestemt langtfra den eneste som har råbt af læger og jordemødre under fødslen. Jeg har lige læst at de risikerer både spark, slag og bid, så lidt råberi er ikke så slemt og man er jo ikke helt sig selv i den situation. Jeg fik også sagt nogle grimme ting, men heldigvis tog de det pænt og det lyder også som du har haft god grund til at råbe, men godt at det alligevel blev vaginalt, så du ikke skulle døje med operationssmerter bagefter.
Dine tvillinger har da en pæn fødselsvægt og det er dejligt at de tager pænt på.
Jeg synes også det er fine navne I har valgt.
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt! Det er en stor omvæltning at skulle tage sig af sådan et par størrelser. Jeg håber du tager imod al den hjælp du kan få, så du ikke kører dig selv helt ned, men forhåbentlig vil du snart opleve at det bliver nemmere. Det hjælper, når man synes at man har lært børnenes signaler at kende, det var for mit vedkommende, da barnet var omkring 6 uger.

Kærlig hilsen Evi

Anonymous said...

Må vi andre ikk nok få lov tila t se billeder af de to små?
Evt igennem Frederikke (det heldige asen, der skal se dem!)
Det bliver øhm, anderledes med tiden, søs :-)
Den med at tænke "det er en fase, det er en fase", den er faktisk rigtig god!!

Frøkenhat said...

Tak for facts. Og sikke nogle dejlige navne.

Hos os er det gået lidt i bølger - meget hårdt, så lidt nemmere, så supernemt, så lidt hårdt igen... Kan se nu, at den største fejl har været ikke at bede om og tage imod hjælp. Og jeg har kun ét barn. Skulle klart have ringet til sundhedsplejersken nogle flere gange for at få svar og ekstra besøg - kan pludselig høre, at det har alle andre i mødregruppen gjort. Skulle slet, slet ikke have været så sej og tro, jeg kunne det hele selv. Så tag imod alt hvad du kan få!

Vi kan lige stable sådan en service-ordning på benene, hvor vi skiftes til at sende dig hjemmebagte kager eller gryderetter. ;-)

Amor said...

Årh dejlige facts!
smukke navne!!!


men, hey... os jyder... vi mååååå da se!!!!
ellers må Frederikke eller Rikke vise os lidt... hvis de ikke lære dig det ;o)

Og hvornår det holder op... tja... jeg kan ikke huske det... kan slet ikke mindes hvornår der sidst har været skrig og skrål her... men Anne er jo sæføli også næsten 8

;oD

Anonymous said...

Tillykke med Guldklumperne!

Milles Mantra kan anbefales ;) Og det BLIVER bedre med tiden :)

Billeder... Ja tak ;)

Anonymous said...

Hullåååååååååååå som Elias sige ;-)

HVORDAN hulååå går det med jer? Med dig? Med det hele?
Og, det vigtigste spørgsmål, er der noget særligt mad du eftertragter for tiden, nu med to små basser?

KRAM fra Stina der stadig har ting på lager til dine smukkesmå :-)