I should be so lucky...

Nej, jeg holder ingen hemmeligheder. Jeg vidste allerede for mere end en uge siden, at det heller ikke ville lykkes denne gang. Jeg er ved at have en rigtig god fornemmelse for min krops reaktioner og signaler.

Men jeg føler mig egentlig ok - mentalt set. Desværre er jeg røget ned med noget halsvirus/forkølelse så fysisk er det så som så. Jeg er selvfølgelig stadig ked af, at det ligesom bare ikke vil lykkes for os, men jeg er stærk nok til at komme igennem det lige nu.

Nu har jeg siddet taget et bad og siddet oppe i ca. 10 minutter og mit hoved værker, så jeg må tilbage under min dyne. Jeg skriver mere, når jeg bliver frisk igen.

Pip!

Jeg hverken kan eller vil lade som om jeg tager denne fjerde fiasko pænt. Tværtimod. Jeg er ynkeligheden selv. I nat kom tårerne og ederne - min stakkels mand måtte stå model til en del. Her sidder jeg nu på min pind - med lidt ekstra make-up på og skal lade som om jeg frisk og oplagt. Indeni er det rent helvede.

Det er ikke kønne tanker der tænkes i Søsterlystighovedet. De er hverken konstruktive, rationelle eller specielt brugbare. Foreksempel fik jeg den tanke i nat, at hvis nogen alligevel skal dø af det der fugleinfluenza - jamen så lad det dog bare være mig! For jeg kan ikke overskue et liv fyldt med fødselsdage og juleaftener, hvor den eneste tanke i mit hoved er de børn der aldrig blev. Fortæl mig, hvordan jeg kan leve det liv. For lige nu føles det som om jeg hellere ville være det foruden.

Bliv nu ikke alt for bekymrede for sådan her er det hver gang. Nogle gange hjælper det når menstruationen er overstået - denne gang varer det nok længere.

Jeg ville ønske jeg kunne skrive noget, der fik mig til at fremstå stærk og samlet, men det er ikke virkeligheden. I virkeligheden ligger den indre Søs i fosterstilling og prøver at få det hele til at gå i sort for en tid!

Ked, ked, ked ...

Jeg begynder at føle mig som en gammel, ridset plade. Jeg er gået i hak, lader det til. Hvis i vil vide, hvordan jeg har det, kan i blot gå i arkiverne og se, hvordan det har været de andre gange. Eneste forskel er, at jeg endnu ikke har tudet... Nej, vent - det er vidst også sket tidligere. Jamen så... ikke noget at tilføje - carry on!

Poptøs!

Inspireret af Amoccas indlæg om, hvordan popsange kan sige mere end 1000 ord faldt jeg over en sukkersød en af slagsen i dag:

Never Gonna Leave Your Side"

I feel like a song without the words
A man without a soul
A bird without its wings
A heart without a home
I feel like a knight without a sword
The sky without the sun
cos you are the one

I feel like a ship beneath the waves
A child who's lost its way
A door without a key
A face without a name
I feel like a breath without the air
And every day's the same
since you've gone away

I gotta have a reason to wake up in the morning
You used to be the one that put a smile on my face
There are no words that could describe how I miss you
and I miss you everyday
yeah

and I'm never gonna leave your side
and I'm never gonna leave your side again
still holding on girl
I won't let you go
cos when I'm lying in your arms
I know I'm home

They tell me that a man can lose his mind
Living in the pain
Recalling times gone by
And crying in the rain
You know I've wasted half the time
And I'm on my knees again
'till you come to me
yeah

I gotta have a reason to wake up in the morning
You used to be the one that put a smile on my face
There are no words that could describe how I miss you
and I miss you everyday
yeah

and I'm never gonna leave your side
and I'm never gonna leave your side again
still holding on girl
I won't let you go
I lay my head against your heart
I know I'm home
I know I'm home
I know I'm home

Siger den ikke bare det hele? Suk (på den poptøseagtige måde).

8

Basser havde overlevet og delt sig videre - to "perleæg" (som laboranten kaldte dem) tilbage. Og så tænker vi ikke mere over det i et par uger... vel?

Dagens høst...

Lyder på 14 æg.... Nu står den på pizza, dyne og fjerner!

Tillykke Søsterlystig!

I dag fylder min blog et år! Det må fejres - chockolade? Det tror jeg nok....

Som et år ældre og meget mere ansvarsfuld blog - er fortsættet, at der skal skrives noget mere. Så må vi se om jeg kan leve op til mine gode intentioner!

Æg ud lørdag - forhåbentligt æg op mandag! Tager det dog meget afslappet - indtil videre...... Jeg opdaterer undervejs! See ya!

Et kast med terningen...

Viser, at vi melder os til behandling! Mit hjerte var for forvirret så vi lod skæbnen råde. Kunne vi finde en billig rejse, som vi begge gad og havde råd til ville vi udskyde - kunne vi ikke... ja, det kunne vi så ikke! Så første skanning i morgen. Tak for input!

Indkaldelse til fællesmøde i Søsterlystigstuen...

Dagsorden

Votering og meningstilkendegivelse vedrørende flg. punkter

Scenarie 1: Jeg holder endnu en måneds pause før jeg påbegynder IVF4. Udskyder smerten og bliver endnu ældre?

Mulige fordele: jeg har det godt, ingen negative G-tests, ingen gråd (måske), risikerer ikke at udfordre min arbejdsmæssige situation, ingen indsprøjtninger, ingen hormoner, ingen søvnløse nætter, fordi det føles vigtigere at rage sig selv på brysterne end at sove.

Mulige ulemper: forplantningsorganer skrumper til sveskelignende genstande, ingen baby foreløbig (doh!), endnu mere grublen der kan ende i kapitulation til evigt liv uden børn - men med bitterhed.

Hvad vejer mest efter jeres mening?

Og afstemningen kan hermed begynde!

Kovending?

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=431316

Skæbne, here I come!

Vi skal i gang med IVF4. Jeg venter på cyklusstart, formodentligt her i weekenden. Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde har lyst! På det sidste har verden været god og rolig. Der har ikke været nogle katastrofer som sådan i mit liv og jeg er bange for at ødelægge freden. Jeg føler mig harmonisk og energisk og jeg gider bare ikke være ked af det igen... jeg gider bare ikke! Jeg har det næsten altid bedst i pauserne, hvor jeg ikke forfølges af håb og andre galninge... Det tager så lang tid at samle sig selv op fra gulvet, når udfaldet er negativt og der er så mange udsving humørmæssigt. Tendensen til at tænke "er det det værd" bliver større for hvert forsøg. Men sagen er, at det er det jo. Hvis jeg for enden af det her kommer til at sidde med lystigbarnet i mine arme og genkende min mands smil i den lilles øjne.. ja, så er det for pokker da det værd... ikke?

Av!!

Hvordan har i det med Guds vilje???

(resten af det oprindelige indlæg er slettet, da jeg indså jeg måske uden at ville det kom til at udlevere nogen) Men vil gerne stadig høre jeres mening!

Tips og tricks ...

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skal bringe en masse positivitet ind i min hverdag imens jeg venter på IVF no. 4.... (ikke at vi tænker på det...overhovedet...næ nej ikke her)! Og så tænkte jeg over, hvad jeg virkerlig synes om! Med fare for at lyde som den blondine jeg jo er, vil jeg nu afsløre en af mine store passioner for jer: skønhedspleje! Jeg ææææælsker kosmetik, creme, hårprodukter... ja, alt hvad der står i skønhedens tegn og selv om det ikke hjælper meget, på mit efterhånden udslidte selv, så anser jeg det alligevel for et positivt element i mit liv. Fordi det bringer mig glæde at finde små fine dimser til min efterhånden store samling kosmetikpunge. Det sjove ved det er, at jeg for bare 5 år siden ikke interesserede mig en døjt for den slags. Jeg var lidt af en drengepige og brugte ALDRIG make up. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan det skete, men hooked blev jeg altså et eller andet sted hen af vejen. Det er ikke så meget det at bruge alt plejekræset, men mere det at gå og drømme om det, for siden at investere i det og til sidst EJE det!

Så jeg tænkte at vi midt i al postyret kunne hjælpe hinanden lidt. Viderebringe vores bedste skønhedstips og lade som om vi verden var enkel på den måde igen! Jeg starter med mine to bedste tips og så vil jeg gerne høre jeres.

Her kommer de:

Groft salt eller sukker blandet op med sesamolie til en slags grød. Det udgør en billig og effektiv bodyscrub, som udretter mirakler på hele kroppen OG i ansigtet. Bruges en til to gange om ugen!

En lækker cremeblush i en dejlig (i mit tilfælde lyserød) farve. Redder simpelthen alt. Du kan være nok så træt og ligne noget katten kom ind med og en god cremeblush vil få dig til at se frisk og ungdommelig ud. Som om du lige har været en tur på kælkebakken - ungdommelige æblekinder af format! Det bedste af det hele er, at du faktisk ikke behøver have andet på... (på nær altså lige.... tøj.... måske??)

Nu er det jeres tur!

Optimist (f)jolle....

I henhold til forrige indlæg kan jeg oplyse at smerterne fortog sig af sig selv, men hvis de dukker op igen søger jeg straks læge!

Her går det egentlig fint. Jeg har forsømt min blog i umindelige tider, hvilket skyldes forskellige forhold med ganske alvorlig sygdom i familien og andet godt fra havet... et eller andet sted undervejs i den flodbølge der ramte mit liv flød en jolle dog forbi og jeg formåede at hægte mig fast. Så jeg flyder atter rundt og tror på land ohøj! Ja ok nu har vi vidst fået nok af hav metaforerne for en stund Søsterlystig...

Jeg får hver dag nye udfordringer på mit job, hvilket er skønt. Og jeg er begyndt at dyrke en lille smule yoga herhjemme på stuegulvet. Det gør mig godt kan jeg mærke. På foruoligende klar vis kan jeg dybt inde i mig selv mærke, at jeg har forandret mig helt ind min kerne i løbet af det sidste halve år. Den der frygtelige og dog beroligende følelse af at have fundet mig selv. Noget jeg indtil for ganske nylig troede var en kliche af rang. Men det passer, man kan rent faktisk finde sig selv??!! Det har haft den kedelige bivirkning, at jeg faktisk tror jeg har mistet en smule af min glød og en god del af min gamle humor. Jeg ler ikke på samme måde som før. Jeg håber det bare er generthed; mig og mig kender jo ikke hinanden så godt endnu. Vi er stadig i forelskelsesfasen og alt har en kende præg af alvor. Jeg håber i har tålmod og bærer over med mig indtil hverdagen igen sætter ind....

Splitte mine bramsejl for nu!

Kære brevkasse

Jeg fik desværre menstruation d. 25. december efter et fryseforsøg med 3 æg. Det er der jo min historie taget i betragning ikke noget synderligt overraskende i... Men denne gang har min menstruation været anderledes. Jeg har haft virkelig ondt i maven - alle dagene. Og i nat vågnede jeg op med forfærdelige mavesmerter på trods af, at jeg ikke bløder længere. Jeg har taget en test, som var negativ.... Så jeg kan ikke være gravid, hverken indenfor eller udenfor livmoderen. Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende - jeg er lidt bekymret....

Hilsen "den bekymrede"

Hej fremmede.. eller.. velkommen i det store ukendte...

I know... mærkelig overskrift. Men altså jeg er også i det her lidt sære humør for tiden. Måske er det fordi sneen drøner ned udenfor, måske er det en slags chockoladeforgiftning (??) Men mit humør er sært. Det er som om jeg har et stort tyk panser (igen det er måske bare chockolade!) fastspændt om min krop. Livet bliver ved med at byde mig udfordringer og jeg opfatter det og reagerer på det... det rammer mig bare ikke, kommer ikke under huden. Faktisk føler jeg mig lettere kold i røven, i overført betydning! Og således siger jeg farvel til et skæbnesår. Året hvor jeg IKKE blev gravid igen. Til gengæld blev jeg frue. Måske blev jeg voksen - hvem ved?

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror 2006 byder mig mere eller mindre end 2005. 2005 bød i hvert fald hverken på mere eller mindre end både 2003 og 2004. Så endelig, endelig tror jeg, at jeg har fattet det... dette er livet og jeg bliver bare nødt til at leve det... Vær velkommen herrens år - accept!

Ho..ho...ho.....

Et hurtigt drop by for at ønske jer alle en fortrinlig jul - spis nu ikke for meget og pas på jer selv nytårsaften. Peace out!

Øhm... i dag med lettere fornærmet prinsessemine..

Måske er jeg paranoid - det er meget muligt, eftersom alt bare går i ged lige i øjeblikket. Men jeg begynder at tage det lidt nært, med alle de hentydninger, der er rundt omkring på bloggene mht. for meget snak om mørke - og ikke at tage fat ved roden af problemerne. Derfor vil jeg lægge stedet her øde for en tid. For her ER mørkt i lystigland og sådan er det bare. Jeg vender måske tilbage, når fremtiden begynder at tegne sig i det fjerne! Ses;-)

Skumring

Det viser sig at Lystig residensen kun var nået til skumring - mørket har puttet sig endnu tættere omkring os end før... kan ikke skrive detaljer... men det er IKKE fedt! I morgen for et år siden faldt den første sne og jeg husker det med fotografisk skarphed:

sne

Vi er ikke kommet et skridt videre... eller måske er vi, jeg har bare ikke klarsyn eller overblik til at se det lige nu.

Nu vil jeg ligge helt stille her i mørket og håbe på det holder op med at gøre ondt... og, at det for Guds skyld snart bliver lyst!

Det er altid mørkest lige før daggry...

Ja, det siger man jo, men nu vil jeg så gerne spørge, hvor fanden bliver det daggry af? Jeg venter og venter mens jeg hele tiden støder ind i hårde kanter, som jeg ikke kan se i mørket. Stik mig en lommelygte for jeg har brug for noget lys.

Hvor pokker gik håbet hen - hen hvor troen er?

Er det i øvrigt kun mine veninder, der bliver gravide i første hug?

Hjælp!