Flere af jer har forklaret, hvordan i fik ideen til at starte jeres blogs. Mange af jer var startet på de amerikanske sider, havde så fundet Rikke (eller den anden vej rundt). Det samme gælder mig. Jeg startede for mere end et år siden at læse på Alittlepregnant derfra fandt jeg hurtigt Chez Miscarriage og alle de andre vidunderlige sider, som ændrede mit syn på min egen infertilitet. Ofte drømte jeg om, at der var et sted, hvor jeg kunne finde den samme form for fællesskab, som disse kvinder havde fundet i hinanden. Jeg prøvede uden held på babysiderne, hvor jeg fandt minifællesskaber, som var rigtig gode.
En dag havde Rikke efterladt en kommentar hos Grrl og jeg klikkede på det danskklingende navn. Voila - der var Rikke! Resten af historien kender i.
Jeg er ekstremt glad for vores lille verden. Jeg er herinde hver dag. Det er her jeg får afløb for det der ellers laver knuder i mit liv.
De sidste par dage har jeg dog haft nogle betænkeligheder. Jeg er blevet i tvivl om jeg i virkeligheden selv yder optimal støtte. Det er så vigtigt for mig, at jeg ikke efterlader kommentarer, som gør jer kede af det frem for at hjælpe. Realiteten er jo nok bare, at selvom vi er i samme båd, vil der være situationer, jeg ikke kan sætte mig ind i. Der vil være områder, hvor jeg ikke forstår jeres frustrationer, fordi en lortesituation for jer... måske ville være en drømmesituation for mig - og vice versa. Der har været bemærkninger, efter min mening lidt skarpe kommentarer om, hvordan vi infertile ikke forstår, hvorfor det ikke altid er en drømmesituation at blive gravid. Bemærkningerne gør ondt langt inde i min sjæl - for måske er det sandt. Måske forstår jeg det ikke og måske kan jeg ikke finde ud af at støtte på den rigtige måde. Men jeg føler heller ikke, at jeg bare kan holde mund og lade de mennesker, jeg bekymrer mig om, hænge og flagre, når de er kede af det.
Jeg vil nu være helt ærlig - og jeg er virkelig ked af, hvis det på nogen måde er stødende. Men ja, det er svært for mig, ikke at se en graviditet, som en positiv ting. Jeg har drømt om en "smutter" i 3 år. Derfor er jeg måske ikke skide god til at sige eller gøre det rigtige... Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår kompleksiteten, at jeg ikke forstår bekymringerne. Jeg håber, at i vil hjælpe mig på rette vej, hvis jeg ikke kan finde ud af at støtte jer ordentligt. Jeg håber i vil sige det til mig lige ud?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
11 comments:
Åh, sveske. Jeg ved godt at det er mig at laver røre i andedammen. Jeg fatter heller ikke selv at en positiv test kan være sådan noget lort. Men det er den, for jeg er mest af alt skide bange. Jeg ville så gerne juble højt til himlen, men jeg tør sgu ikke.
Jeg kunne på samme vis som du spekulere over om jeg burde holde mine følelser for mig selv og lade være med at skrive om dem. Men det ER bare sådan at være os og have været igennem alt det shit vi har. Det er ALDRIG lykken, hverken at hige efter graviditeten eller at være angst for at miste den igen.
Når jeg tænker over det, tror jeg såmænd, at vi til tider også vil forbande de ønskebørn vi får langt væk, når de har skreget 72 timer i træk og lavet den 14. lorteble. Og det vil andre have svært ved at forstå, for da har vi jo hvad for dem er drømmelivet.
Vi yder den støtte vi er i stand til, når vi er i stand til det. Og hvis der sker ting for andre, som vi ikke kan forholde os til, er det ok at blive væk.
Vær tro mod dig selv og dine følelser - det er det vigtigste!
Masser af knus
PS. Du ER mig en enorm støtte, hvsi du skulle være i tvivl
Pyyyh.. jeg er virkelig lettet over, at du ikke tog mig det ilde op. Men jeg måtte simpelthen ud med det - det har plaget mig:-)
Og selv om jeg ikke forstår, så forstår jeg jo alligevel.. For jeg er jo selv lige så dødsens angst for den positive test, som for det modsatte. Jeg kender rutsjebaneturene alt for godt.
Knus Søs
Hvis vi ikke kan skrive om vores følelser på vores egne blogs er formålet med dem vel mere eller mindre forsvundet. Jeg bliver aldrig vred over hvordan du føler det.
Jeg ved godt at du forstår selvom du ikke forstår. Jeg forstod heller ikke hvor slemt en SA var, før jeg selv prøvede det.
Du er bare en skid, for at bruge dine egne ord. Du ved hvad jeg mener :) (Det størte kompliment i verden, til dem der ikke ved det)
Kære Søs og Rikke
Hvis I ikke vil ende som nervevrag plagede af evig skyldfølelse skal I acceptere den kendsgerning at det er helt okay at
- forbande sin barnløshed, og alle de børnefamilier man nogensinde er stødt på!
- forbande sin uventede graviditet som ikke var en del af planen
- Forbande at man som gravid har kvalme, forstoppelse, vand i hele kroppen o.l.
- være angst for fødslen og de smerter der er forbundet dermed
- og sidst men ikke mindst, en gang i mellem at have lyst til at smide ungen ud af vinduet fordi man bare ikke kan tage mere...
Selv om I har svært ved at få børn, har I altså lige så meget lov til og brug for at have en masse modstridende følelser rasende rundt i kroppen som alle andre. Lad ikke en stor tyk dyne af dårlig samvittighed sænke sig ned over jer, I har ikke gjort noget galt eller tænkt noget forkert.
Håber det bedste for jer
Kh. Anina
Tak tøser i er nogle skiderikker:-)
Gu' er vi så og i lige måde :)
Hej Søs
Du skriver mine tanker ;-).
Jeg har også dage hvor jeg ikke føler jeg har noget at "sige" på de blogs jeg besøger - f.eks. i dag på Rikkes - og så lader jeg bare være med at svare. For jeg vil hellere tie end at skrive noget intetsigende (det gør jeg måske alligevel nogen gange ;-) ) end at komme til at skrive noget som f.eks kan misforståes - eller hvis jeg ikke ved havd jeg skal sige i en given sítuation.
Jeg synes selvfølgelig også vi skal kunne skrive det vi har lyst til på vores blogs - men f.eks. med det indlæg jeg skrev om ensomhed den anden dag på min egen blog var jeg noget nervøs for - da jeg ved at en af veninderne læser med derinde engang i mellem - men jeg gjorde det og indtil videre er det da gået meget godt - og det samme her på din.
Knus
Ps. håber i har haft en hyggelig dag sammen blogtøzer.
Kære Søs
Jeg vil lige blande mig i det måske interne men alligevel.
Jeg vil ihvertfald lade dig vide, at du er en stor støtte for mig...
Længere er den vist ikke...
Hmn ja jeg tror, at jeg vil sige det ligeud, hvis jeg oplevede det omvendte, men egentlig kun fordi du selv beder om det.
Ellers ville jeg nok ikke !
Knus og tanker fra M.S
Knus M.S
Jeg har lige fra starten været imponeret over den støtte der findes herinde. Og som du føler jeg indimeelm at jeg ikke selv giver nok igen. Men den fornemmelse tror jeg nu jeg ville sidde med - om jeg så skrev kommentarer overalt hele tiden. Jeg forsøger at skrive der hvor jeg har noget at sige eller noget at give - og så kan ingen vel regne med mere? Det er i hvert tilfælde hvad jeg forventer på min egen blog - og oplever ;)
Du har altid været en stor støtte for mig - og det ville jeg ikke være foruden.
KRAM
Spændende emne... Rikkes situation er svær. For den forbandede tostregede test er jo vores alle sammens hellige gral!
Men, Rikkes omstændigheder nu - er bare anderledes og den dumme pind er bare en komplikation hun godt kunne have undværet - og det kan jo være svært at sætte sig ind i...
Jeg havde meget svært ved at finde ud af hvad jeg skulle skrive da hun offentliggjorde det, og ved ikke om det jeg sagde "hjalp" eller noget...
Men jeg kan godt lide at kommentere (og siger sikkert også ofte en gang intetsigende bræk)... Jeg synes nemlig det er så dejligt når folk kommenterer inde hos mig - og som det egocentrede bæst jeg er, går jeg selvfølgelig ud fra at alle har det på samme måde...
Men jeg synes du er god til at støtte - så mig skal du ikke høre noget fra. Og jeg synes absolut at man må skrive lige hvad der passer een i eens egen blog - og hvis folk ikke er enige eller bliver stødt af det - må de jo sige det... eller lade være med at kommentere på det..
Kram
Amocca
Hmm...tøser. Jeg får altså lidt lyst til at ruske I jer. Men inden vil jeg lige sige, at jeres hjemmesider er meget givtig læsning. I åbner en verden, der på nogle områder er ukendte for mig. I beriger min viden som kvinde.
Også lige tilbage til ruskeriet... Man må da for søren håbe at I ikke oprigtigt er i tvivl om I skriver bræk i hinandens beskeder - så vil jeg da anbefalde jer at stoppe med at skrive.
også ..ja, ingen gentagelser, jeg er helt enig med Anonymous
Post a Comment