Kære Soesterlystig,
Ja, jeg har selv to piger og mistet et barn. Ja, jeg har fire børnebørn og to bonusbørn. Men også to af mine nærmeste, som har brugt stort set alle deres penge gennem en lang årrække for at søge at få de børn, som de ønsker sig så brændende.
Børn er dejlige - ingen tvivl om det, og det er naturligt og selvfølgeligt, at mange ønsker sig børn. Det kan jeg forstå, at du også gør, og jeg kan ikke se andet end at jeg argumenterer for at mænd og kvinder som har sygdom/ikke fungerende organer må have en berettiget forventning om at disse må kunne afhjælpes i det offentlige sygehussystem, så de kan få børn.
Jeg anbefaler at man passer godt på sin krop og værner den med omtanke så man ikke får skæbnetunge sygdomme og jeg anbefaler man får børn i en ung alder, da mulighederne så er langt bedre, men jeg en en forståelse for at det ikke al tid er muligt.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan du kan udlede, at jeg skulle synes, at netop du selv er skyld i din situation, så det må du gerne uddybe. Jeg er ked af at have såret dig - det er ikke bevidst. Jeg vil gerne blive klogere, og det håber jeg, du vil hjælpe mig med.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Langkilde
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
12 comments:
det var da et pænt svar du fik fra ham... (selvom jeg selvfølgelig ikke er meget for at indrømme det ;) )
Men når han nu kan svare så pænt og synes at det er fair at folk skal have hjælp, hvordan kan han så samtidigt mene at vi selv skal betale for det?
jeg er forvirret ...
amocca
Jeg tror, det er et svar fra Søs selv Amocca..... :-)
Nej, nej det er skam fra manden selv.. og jeg synes han inviterer til rimelig dialog, som jeg gerne vil besvare. Så hvis i har input så kom endelig med dem...
Ok vil fadme gerne hjælpe ham på vej.
Søs gidder du maile artiklen til mig, og jeg vil med glæde sætte mig mere ind i det og give input til evt. besvarelse.
det er der problemet ligger m.s vi har ikke artiklen, vi har blot referat af den fra kimen ....
det er i hvertfald der jeg har det fra, gik ud fra at søsterlystig havde læst om det på samme måde
amocca
Søs, du kan jo "slå på" at vi hjælper mennesker som har sygdomme, som er direkte livsstilsrelateret fx. gammelmands-sukkersyge og rygerlunger. Det handler jo ikke om, at vi selv pådrager os dit eller dat, men at vi skal hjælpe alle der står i situation der påvirker deres helbred samt livskvalitet. Stress er også en livsstil som ender i mange skrækkelige sygdomme. Eller sygdomme udsprunget af massiv fedme.
Jeg har desværre ikke læst artiklen eller et referat af den.
Viden ændrer holdninger.
Jeg synes også at der skal slåes på de små årgange. Politikerne råber jo om at der ikke er nok til at løfte "ældrebyrden" og hvis de sætter restriktioner på behandling og så risikerer vi jo at der fødes endnu færre børn for kendsgerningerne er jo også at flere og flere par vil få fertilitetsproblemer i tiden der kommer. Derfor burde de istedet for at stramme loven løsne den så der gives ret til behanlfing til 2 børn.
Søs har du selv artiklen eller !!!!
Jeg vil prøve at få fat i den, hvornår var datoen og hvilken avis ??
vi skal en tur på hovedbiblioteket og se på mikrofilm... jeg håber jeg får tid i næste uge...
m.s. det var d. 9 april 2005 i Berlingske tidende
Amocca
Jeg tillader mig at blande mig i jeres debat. Jeg har tidligere været i behandling for barnløshed (af mangel på et bedre ord, da jeg havde et barn i forvejen). Jeg faldt over Jeres søgen efter Niels Jørgen Langkildes artikel. Min mand er journalist, så jeg har kunnet få fat i, hvad jeg tror er den nævnte artikel. Hilsen Sille
Jeg prøver at klippe den ind her:
Debat: Opinion: Skal lesbiske virkelig have ret til at blive forældre?
Berlingske Tidende 9. april 2005, 2 sektion, magasin, side 16
Af Kathrine Lilleør, Sognepræst, Niels J. Langkilde, medlem af Etisk Råd
Pro ...
»Hensynet til barnets tarv.« Argumentet går som et taktslag gennem modstanden af insemination af lesbiske. Børn har bedst af at have en far og en mor. Det er naturens orden. Adam og Eva har man på sin side. Men naturens orden er ikke altid lig kærlige og ansvarlige voksne. Børn er ikke sikret en god opvækst alene, fordi der er en far og en mor. Man skal begynde i et andet hjørne. Glem lesbiskes ret til insemination et øjeblik. Overvej i stedet, hvordan det kan være, at man ved adoption skal kunne dokumentere sin forældreegnethed i n’te, mens man ved kunstig befrugtning kan gå lige ind fra gaden. Det afgørende i en lovændring i retten til kunstig befrugtning bør være, at man som forudsætning for at kunne modtage offentligt betalt behandling også er i stand til at opfostre og forsørge et barn. Forældreegnetheden kunne eventuelt afklares ved et nævn eller med godkendelser fra læge og evt. psykolog samt dokumentation af årsindtægt. Så burde den ikke være længere. Men fordi vi diskriminerer folk på grund af deres seksuelle orientering, så skal det altså være muligt at sortere en del af de egnede par fra, fordi de har forkerte seksuelle forhold til andre voksne mennesker.
Adgang til kunstig befrugtning afhænger ikke af, om folk går i swingerklubber eller kan lide at få tæv med en pisk, men to kvinder, der sover i samme seng, finder man afgørende. Vi tænker naturligvis her alene og kun på barnets tarv. Men den bedsteborgerlige bekymring for børn af lesbiske slutter ikke her. Sådan nogle børn skal også have en far. Og det vil det offentlige sørge for. De lesbiske skal nemlig kun have lov til insemination under forudsætning af, at donoren ikke er anonym. Sådan kan man sikre, at barnet kan finde sit fædrene ophav. Men så er det som om barnets tarv forsvinder i horisonten, for heteroseksuelle par skal stadig have ret til anonym donation. Der er nemlig en far. Men leverede han generne? Vi statsautoriserer hemmelighedskræmmeriet, når det gælder heteroseksuelles børn, mens de lesbiske forudsættes ikke at medtænke kontakt med sociale faderfigurer. Fordi. Ja, fordi de er underlige. De er jo lesbiske. Det er noget moraliserende rod. Ingen bør have ret til anonym sæddonation. Et barn bør altid kunne finde sit genetiske ophav, når det er det offentlige, der har lagt penge til. Hov, hvad skete der med »barnets tarv«?
Der skete det, at når det drejer sig om lesbiske, så er det et bekvemt gummiargument, som dækker over, at man er utryg ved deres seksualitet, mens når det kommer til heteroseksuelle forældre, så er forældrenes behov overraskende nok altid sammenfaldende med barnets tarv.
»Barnets tarv« er med andre ord ikke en entydig størrelse. Ligesom »de lesbiske« for resten heller ikke er det.
Kathrine Lilleør, Sognepræst
... et contra...
... et contra
Etisk Råds arbejde med kunstig befrugtning bragte flere overraskende oplysninger.
Over 6 pct. af de nyfødte danske børn er undfanget ved en eller anden form for kunstig befrugtning. Der er tale om en foruroligende vækst. Årsagerne er mange. En del kvinder går således alt for sent i gang med at få børn, andre ødelægges af kønsygdomme, og endelig er der forureningsskader.
Personer, som på den ene eller den anden måde har skader, som forhindrer, at de kan få børn, kan behandles med offentlig betaling; men kunstig befrugtning bør ikke være en sag for skatteborgerbetalt behandling.
Man betaler selv, når man adopterer børn. Kunstig befrugtning bør sidestilles hermed. Vi lever i en verden, hvor overbefolkning er et stort problem. Vi skal derfor ikke lave skatteborgerfinansierede ordninger, som gør det meget billigere at få børn ved kunstig befrugtning, end hvis man adopterer et barn.
At vi har et sundhedssystem, som har svært ved at få pengene til at slå til, bør også nævnes. Den offentligt betalte behandling skal komme alle til gode – uanset om man er enlig eller i fast parforhold og uanset den seksuelle orientering.
Læger og klinikker, som arbejder med kunstig befrugtning, bør være underlagt en autorisationsordning, som sikrer børnene den bedst mulige start på tilværelsen. Ligesom ved adoption kan der være par, som ikke er egnede til at blive forældre. Samfundet skal ikke aktivt medvirke til, at der kommer flere børn til verden i stærkt belastende omgivelser.
Det bedste for et barn er at have én far og én mor. Desværre sker det mange gange, at en far eller en mor bliver alene med et eller flere børn. Det giver et ekstra pres på den ene voksne, og derfor stiller samfundet da også ekstra ydelser til rådighed for enlige forældre.
Det vil ikke være klogt bevidst at sætte et barn i verden til forhold, som er så meget sværere. Lesbiske par skal ikke kunne købe kunstig befrugtning. Et barn har krav på én far og én mor. At vokse op både med kvindelige og mandlige rollemodeller er vigtigt. At vokse op i en familie med en anden seksuel orientering kan desværre ofte give anledning til ekstra mobning af børnene.
Samfundet skal aktivt understøtte familien bestående af far og mor og børn. Lovmæssigt er det ikke muligt at stifte familier med f.eks. en mand og to kvinder eller to kvinder og en mand. Det er jeg godt tilfreds med. Det giver børnene de bedste opvækstbetingelser at have én far og én mor.
Skulle man åbne for, at lesbiske og enlige skulle få kunstig befrugtning, så må skatteborgerne være forberedt på, at man også skal have skattebetalte rugemødre for ikke at diskriminere de homoseksuelle mænd.
Niels J. Langkilde, medlem af Etisk Råd
Tak for det Sille....:-)
ok, jeg går ud fra at første del er katrine lilleøhrs mening og anden del niels jørgen langkildes...
tak for artiklen, det var super :)
amocca
Post a Comment