Så er storken forsinket:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=573028/
Tak for jeres søde kommentarer. Vi fik snakket om det, og tudede, og snakkede og tudede igen. Jeg har altid vidst, at han er konfliktsky - men jeg var alligevel noget rystet over graden. Vi har egentlig altid kunne tale lige ud af posen om alting, men i denne her situation har det været en blanding af, at ville beskytte mig, som i siger, og at han simpelthen ikke kunne overskue, at jeg blev ked af det.
Han var godt klar over, at det var galt og var ekstremt ked af det. Freden er genoprettet. Irriterende er det dog, at mens han er taget afsted til den fest vi skulle have været til sammen ligger jeg her med mine tårer og har ondt i hovedet. Hvad er værre end en graviditetsbekendtgørelse i vennekredsen? Tre bekendtgørelser på een gang, hvoraf den ene står lige for at skullle føde... hmmm...
Det er jo ikke det, at de er gravide, der gør mig ked af det, men jeg føler bare, at jeg er blevet ført bag lyset af ham jeg stolede allermest på. At de har gået rundt og hvisketisket og tænkt, at jeg ikke kan håndtere det. Jeg troede jo, at han og jeg var sammen om det her og lige nu, føler jeg mig ret alene.
Jeg må vidst have lidt chockolade... og til storken; vil du så se at få den bagdel med dig! Jeg ved sgu' godt, at der er modvind, men ærlig talt - du kunne vel være taget hjemmefra 5 minutter før?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
14 comments:
Åh søde Søs, øv at du skal ligge derhjemme med grædeøjne.... snøft, det kan mit elers så stærke hjerte sgu da næsten ikke bære.
Jeg håber, du trods omstændighederne, får hygget lidt om dig selv.
Kæmpe kæmpe knus og kram fra mig
Godt at freden er genoprettet. men øv at du lige nu ligger selv derhjemme og snøfter.
Håber du finder dig en STOR plade chokolade som du man smovse lidt med.
Knus og Kram
Han er et fjols! Forhåbentlig tager han ved lære og forhåbentlig overskred han den sidste grænse på den konto.
Balancen er hårfin og grænsen mellem bøddel og elsker så pokkers kort.
Jeg håber, at alting er anderledes i morgen.
Mange tanker...
puh.... jeg kan godt forstå at du følte dig forrådt.
Jeg håber du har det bedre og at du fik smovset i chokolade...
amocca
Åh Søs!!!
Kan godt forstå du er ked af det, og ikke har lyst til at skulle ud og sige neeei, iiiih og ååååh....
Kan også godt forstå du blev såret af din kærestes misforståede hensyn! ÆV! -sommetider gør de mænd bare ikke det rigtige! ... Mænd er fra Mars!!! (kender du den??)
Håber du får fat i en masse chokolade!!!
Mange knus!!!
Og i øvrigt!
Storken har sgu heller ikke været her endnu...
sukkerknalderne ligger stadig urørt i vindueskarmen....
kan sukker blive for gammelt???
Åh nej Søs, tre på en gang er sgu en stor mundfuld. Det havde været rarere at få dem en af gangen. Håber at i finder ud af det og Hr. Lystig forstår.
Håber du fik rusket godt og grundigt i ham !!!
Jeg har ikke flere kloge ord end de andre..
Jeg vil bare sende dig en superknuser :)
Kære Søs
Det er måske heller ikke altid nemt at være HAM...
Det er altså ikke spor morsomt at skulle være den der kommer med de dårlige nyheder. Han har vel også tænkt...Åh nej, hvordan skal jeg få sagt det her til Søs!!! og så lige nu hvor der er så meget i forvejen (abort, behandlinger, arbejde...)
Han prøver jo på alle måder at beskytte og støtte dig (jer), men jeg mener ikke man kan forvente, at en mand er i stand til at gå i en slags venindesymbiose med én, og føle og tænke alt hvad man selv føler og tænker...
Så kan han jo heldigvis så meget andet ;-)
Der er ikke andet at gøre en at fortælle ham hvad han skal gøre næste gang situationen opstår.
Og så tør øjnene og tilgiv ham, han er jo sikkert lige så ulykkelig som du.
Kh. Anina
Anina... jeg forstår dit udagngspunkt, men jeg er bange for at jeg ikke er helt enig. Jeg har aldrig forventet nogen venindesymbiose med min kæreste. men jeg gennemgår en helvedes masse smertefulde undersøgelser og behandlinger til dels fordi han ikke ønsker at adoptere. Jeg synes derfor, det mindste jeg kan forvente af ham er hans ubetingede opbakning samt hans tillid til at vi kan gøre det sammen. Det kan ikke være rigtig at han skal undsige sig det hele inklisiv mine tårer med undskyldning af at være en mand... det er hans forbandede pligt, at kunne klare mine tårer, når jeg gør alt det andet. Når det så er sagt, så er han oprigtigt ked af det og han er også forlængst tilgivet. Det sker ikke igen!
:-) Søs
Undskyld stavefejlene - det gik lidt stærkt:-)
Hej igen Søs :-)
Jeg forstår godt hvis du blev lidt stødt over mit indlæg, for hvad f..... ved jeg om jeres forhold?(ikke en dyt!)
Så jeg må hellere holde mig til det mere generelle. Det har virkelig slået mig hvordan vandene skiller mænd og kvinder når det drejer sig om reproduktionen og alle dens aspekter. Det gælder både dem med og uden børn, og midt imellem!
Her er vi (piger og drenge) vokset op i ligestillings Danmark har gået sammen på blå og rød stue, har leget de samme lege. Har taget uddannelser, fået gode job og deles pænt om opvask og rengøring. Men så sker det...projekt barn går i gang. og hvad opdager vi (kvinderne) så der sker? At projektet stort set er båret alene af os. Hvad enten det er behandling, graviditet, fødsel eller spædbørnspleje er det os der lægger krop til. Og det er hårdt og det er smertefuldt og det er s.... uretfærdigt - Moder natur har simpelthen aldrig hørt om ligestilling og er sikkert også fuldstændig ligeglad!
Min egen stakkels mand har tit svævet i yderste livsfare uden at vide det, når han trygt sov, mens jeg lå ved siden af med en baby ved brystet og var ved at gå til af udmattelse!
Så når du skriver, at det er ensomt, at føle sig alene om det man troede man var to om, så kan jeg jo kun give dig ret.
...og dette blev godt nok en lang smøre, men det viser jo bare endnu engang, at dine (og jer andres) emner og indlæg er superaktuelle for alle kvinder i dagens Danmark.
Kh. Anina
Jeg forstår dig godt Anina, har lige talt med min veninde i telefonen,som lige har skændtes med sin mand, fordi hun føler det kun er hende der tager sig af barnet... Så absolut ingen stødte miner her...:-)
Søs
Post a Comment