Wednesday, April 20, 2005

Jep!

Hjemmetesten var negativ - men det er i bund og grund ligegyldigt. Jeg vidste det jo godt, min krop havde fortalt mig det. Jeg prøver at holde hovedet højt her på min sidste arbejdsdag. Men var igennem den sædvanlige ynkelige time med min dejlige kæreste, i morges: "Vil du stadig giftes", "jeg har gjort noget forfærdeligt og bliver straffet" osv. osv. Det gode er, at når jeg så har været igennem det, så er det ligesom overstået og jeg kommer på en eller anden måde videre derfra. Det er ligesom et mærkeligt ritual vi skal igennem hver gang. Jeg er stadig meget ked af det - men jeg tror egentlig jeg er mere bange. Bange for, at det heller ikke lykkes ved det 3. og sidste forsøg - for jeg tror ikke jeg kan blive ved...

Adoption er ikke en mulighed hos os - sådan er det bare. Så hvis det ikke lykkes med behandlingen ser vi frem til et liv uden hente og bringe i vugger og børnehave, store børnefødselsdage med lagkage og lys, første skridt, første kærester, første smækken med døren og "dumme mor", børnebørn, bryllup... you name it! Hvordan gør man det. Hvordan lever man sådan et liv? Det er jeg slet ikke programmeret til.

Nu vil jeg tænke på kaffe, champagne, kolde fadøl og rødvin på min bryllupsdag!

12 comments:

GitteK said...

Årh Søs!

Alt det du nævner der´! -det skal du bare IKKE snydes for!
Hvis der ikke er andre muligheder så SKAL det (dælme, basta og fandeme så) lykkedes næste gang!!!
Sådan er det bare!

Kæmpe knus!

Anonymous said...

Åhhh kære Søs

Det skal sgu bare lykkes for jer, for mig er der ingen anden mulighed - og jeg stoler altså ikke helt på din hjemmetest, førend du har svaret på blodprøven, så vil jeg ikke være negativ....

Hvornår er det egentlig at du får svar??

Knus og kram
Heidi-v

soesterlystig said...

Hej med jer,
Pga. helligdag og weekend skal jeg først have taget blodprøve på mandag. Heidi det er så sødt af dig, at du stadig håber, men jeg ved, at jeg ikke er gravid. Desværre ved jeg præcis, hvordan jeg har det når jeg er. Der er ikke noget at gøre ved det - det lader sig jo ikke styre. Jeg er heldigvis en hård banan inde under min bløde overflade... så jeg skal nok klare mig:-) Selvom det nu havde været dejligt, hvis det havde været nu det skete.
Mange kærlige hilsner
Søs

Anonymous said...

Kæreste Søs. Hvor er det bare uretfærdigt. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg kender alle dine tanker alt for godt. Bare der var noget man kunne gøre.

Jeg håber at bryllupsplanerne kan få dig i bedre humør.

Kærligst Rikke

Anonymous said...

Åhhh nej søs. Hvor er det uretfærdigt.

Håber at du kan få tankerne lidt væk (selvom jeg ved det er umådeligt svært)nu hvor der står bryllup for døren.

Knus fra HBT

Anonymous said...

ØV :(

Anonymous said...

Vi kan mere end vi tror.
Hvis nogen havde fortalt dig for længe siden hvad du skulle igennem for at nå hertil havde du ikke troet du kunne. Men du kunne.
Og du kommer også til at kunne det der venter dig, uanset hvad det viser sig at være.
Jeg håber og tror at den højeste retfærdighed findes derude et sted - og en dag bliver du en af de mest fantastiske mødre.
PUK

Mira said...

Herfra bare en knuser....

Mira

Amocca said...

også et kram fra mig - håber at bryllupsplanerne kan få dig i bedre humør...

Lorte, lort og pis og bæ... men det lykkes næste gang - det er jeg sikker på...

Amocca

ps. er sikker på at vi kan finde lidt ubehageligt stærkt sprit bagerst i kaffebaren hvis det skulle blive nødvendigt

Anonymous said...

Hejsa soesterlystig! ;-)
Jeg elsker din blog, h!
Og jeg er enig med gittek! Du skal IKKE snydes!

Hvorfor er det lige at verden aldrig vælger de meste indlysende mennesker til at blive forældre uden kamp? Jeg forstår det bare ikke! :-(
Jeg sender dig lige en storke-attrap du kan skyde til måls efter!
:roll:
Kh
Stina'en

Spirren said...

Øv søde Søs

Hvor er det bare hårdt for dig.
Jeg ville ønske, jeg kunne trylle...

Jeg sender dig tonsvis af kærlige tanker

Knus M.S

Anonymous said...

Søde søs - kan kun sige som de andre, du skal ikke snydes - dagen hvor du bliver gravid VIL komme og SKAL komme - der er intet at rafle om overhovedet*s*

Kender alt for godt de tanker og følelser man har måned efter måned, men alligevel kommer man på benene igen...og det gør du også søde heep - og en skønne dag vil det lykkedes, det vil det;o)

Tænker på dig.....

Knuser Jasmin