Tuesday, April 26, 2005

Kom kære venner, lokummet brænder...

Der har været enkelte forespørgelser omkring mit bryllup. I skal da heller ikke snydes for detaljerne.

Jeg har købt mig en kjole. Den består af en corsage i hør med med meget små blondebroderier (så det ikke bliver alt for tøset) og en lang nederdel i råsilke. Den har det de kalder "havfruesnit". Lige nu er den ved at blive syet om, for jeg er en lille skid og man syer ikke tøj til små mennesker. Det specielle ved kjolen, udover at den er flot som bare faen', er at den er 100% økologisk. Nej, det betyder ikke at man kan spise den bagefter, men bare at der ikke er brugt kemi i dyrkningen og behandlingen af stoffet. Frisuren og make up'en er også bestilt. Nu mangler jeg at bestille tid hos en kosmetolog, så jeg kan få gjort noget ved ansigtet og neglene.

Slotsopholdet er booket. Menuen er besluttet. Familien er inviteret. De blev i øvrigt MEGET glade, især min nevø, som er helt syg med bryllupper (ja, pga. vores allesammens Mary)han ringer konstant til mig for at koordinere. Fx. er det jo meget rart at vide, om man kan tisse på et slot. Det bekymrede ham lidt, hvordan man dog skulle lade vandet i dronningens nærvær. Jeg måtte jo så forklare, at det ikke drejede sig om lige det slot. Han har nu lige informeret mig om, at jakkesæt med tilhørende Peter Plys slips er indkøbt, så nu kan vi alle ånde lettet op.

Jeg selv mangler kun at finde sko! Jeg har i flere år været forelsket i et par guldsko fra "Stræk & Bøj", så hvis de stadig eksisterer skal det være dem. Ellers ser jeg det som en chance for at bruge penge på Marc Jacobs eller Vanessa Bruno... det er normalt uden for min rækkevidde.

Hmmmm... vi har ikke bestilt noget musik. Vi bliver trods alt kun 10 personer og det ville jeg alligevel ikke byde et par stakkels musikere. I stedet har vi medbragt musikanlæg, for som min nevø siger med glæde i stemmen; Moster, vi skal danse hele natten!

Jeg mangler i øvrigt også at skrive tale og købe morgengave. Jeg er helt blank, hvad angår gaven. Min kæreste vil have en ting, som holder evigt, men det eneste han ønsker sig er et MEGET dyrt ur... Har i nogle ideer?

19 comments:

Anonymous said...

Endeligt lidt detajler :-) Det lyder så skønt!

Men der er stadig nogen ting tilbage: Hvad skal I have at spise og drikke til? Og kjolen - vi vil se den på! Og slottet hvor ligger det henne? Vi vil se billeder!

Hehe. Du skal bare sige til hvis jeg er for plagsom

Spirren said...

Han er en dejlig unge din nevø.....

Det lyder som om, at der er ved at være styr på det hele;-)
Har I overvejet en til at forevige dagen i billeder !
Hvordan bragte i nyheden til familien !
Er det kirkebryllup :-)
FORTÆL FORTÆL FORTÆL

En gave der holder for evigt - hmn er der noget, der gør det.
Du må udforske dit kreative sind Søs;-)

soesterlystig said...

jeg kan ikke lige huske menuen i dataljer, men det er noget med stenbidderrogn på blinis, ande carpaccio, krondyrfilet og en eller anden lækker kage... og så selvfølgelig: Vin ad libitum!!
he he...
Jeg tror vi har droppet fotografen, vi medbringer vores eget digitalkamera og tager selv billederne. Nej, ikke kirkebryllup - rådhus... kun os to!
Slottet ligger i Nordjylland - siger ikke hvor...:-) Hvis i er heldige får i lov at se kjolen - bagefter!!
Familien fik totalt surprise invitation - de havde ingen anelse (vi har altid sagt, at vi ikke skulle giftes) - det var sjovt!

GitteK said...

Øøøøj, får helt lyst til at gifte mig igen (med den samme mand som sidst...)

En gave en gave...hvad med nogle gode billeder af hans kone ;o)
-En kaktus (de holder da evigt)
4 alufælge med jeres monogram *GG*

hmmm... jeg er vidst ikke så kreativ...

P.S. Gider du ikke lige at forhøre dig om ham din nevø, er lovet væk...?! Han lyder super dejlig!
Godt nok har Anne Gry kæreste(r) på lige i øjeblikket, meeeen de er jo så unge og der kan ske så meget...

soesterlystig said...

Gitte, han er ikke lovet væk, men jeg er alvorligt bange for at han ikke spiller på det hold - hvis du forstår hvad jeg mener? Han leger frisør, elsker dametasker og vil hele tiden tale om kjoler...:-)
Men jeg skal nok give besked, hvis det ændrer sig. Jeg tror dog nok, at jeg får min helt egen designer i familien om en 15 års tid... he he...
Søs

GitteK said...

hehe, men Anne ville helt sikkert æææælske at ha´en kæreste der ville sy kjoler til hende, -og hun er med garanti med på ideén om at købe et slot.

GitteK said...

for han vil vel ikke selv gå i dem, vel???

soesterlystig said...

Tja... det er jeg bange for, at han måske godt ville... Og ydermere har han planer om at bo på et slot sammen med sin mor; dronning mor! Hmm.. umiddelbart ikke enhver kvindes drøm:-)

soesterlystig said...
This comment has been removed by a blog administrator.
soesterlystig said...
This comment has been removed by a blog administrator.
Amocca said...

Hvad end du gør med hensyn til sko - så køb nogle der sidder godt! Jeg blev nødt til at danse brudevals i bare tæer - for mine fødder var flået i stykker af mine vildt flotte - men forfærdeligt ubehagelige brudesko

fedt at høre lidt detaljer ;)

Amocca

GitteK said...

Godt råd, der Amocca.... jeg dansede også på bare tæer... uuh AV

Anonymous said...

Morgengaver er jo en meget privat ting. Hvad med noget kunst? Jeg gav min mand en skulptur af Pernille Brethvad Faktisk den lille tykke dame ovenpå kuglen på hendes forside. Det var meget populært, men han var også blevet glad for en cykel.

soesterlystig said...

Desværre Rikke har foreslået ham bådekunst og en cykel (sjovt, at jeg også lige har tænkt på det) men det afviste han - han er super dejlig, men hvad angår gaver er han lidt en control freak og derfor får han altid sine gaver et halvt år forsinket - sådan går det sikkert også med denne her...

Spirren said...

Det med skoene - jeg gik mine til en ugen inden. Det gjorde, at jeg kunne beholde dem på hele aftenen....
Man kan også udvide dem lidt, hvis man tager nogle våde nylonstrømper på...

Hvordan gjorde i det med den invation sendte i den, eller tog i der hjem !!!!!!!

soesterlystig said...

Ja, altså vi sendte den til mine svigerforældre. Min mor bor i jylland og til hendes fødselsdag sendte jeg en pakke, hvori invitationerne til den del af familien lå i (min søster + familie var på besøg hos hende)...
Alle blev meget overraskede, så det var lige som det skulle være...:-)

Anonymous said...

Åhh hvor lyder det skønt og romantisk kære søs - glæder mig til at høre mere og mere og mere og mere...
PUK

Mira said...

Det lyder bare perfekt søs. Det skal helt sikkert blive en god dag. Mht. gaven til manden har jeg ikke lige nogen begavede forslag...det er altid svært. Selv gav jeg min mand en DVD afspiller i bryllupsgave. Kan du ikke tænke lidt i hvad han interesserer sig for; værktøj, computere, biler eller noget i den stil og så derudfra finde på et eller andet genialt.

Anonymous said...

Ihhhh hvor lyder det som et dejligt bryllup. Hvad tror i det løber op i? Jeg drømmer jo også om at blive gift en dag - men nu må vi se om det ender med rådhuset UDEN familie eller om det engang kan blive til kirkebryllupet.