Følgende indlæg er skrevet ud fra en betragtning jeg har gjort i de forløbne år. Umiddelbart er det en banal betragtning, men som tiden går bliver den mere og mere relevant for mig: Vil vi altid have det vi ikke kan få?
Folk som har mange penge har det med at sige ting som "penge gør dig ikke lykkelig". En bemærkning jeg ofte får fra forældre; "nyd dog, at du ikke har børn endnu - der er ingen vej tilbage, når du først får dem". Problemet er jo bare, at man, hvis man må kæmpe for dagen og vejen og ikke ved, hvornår man får mad næste gang - ganske givet har lidt svært ved at tro på, at penge ikke er løsningen. Selv om de to SLET ikke kan sammenlignes, gælder den samme tvivl alligevel mig ... Jeg har meget, meget svært ved at forene mig med tanken om, at et barn ikke vil gøre det ud for lykken.
Problem 1)er, at de mennesker som siger ovenstående, taler fra helt andre rationaler end den de taler til og i virkeligheden slet ikke kan udtale sig i generelle termer om, hvad andres lykke gøres af. Problem 2) er, at lykken ikke er obligatorisk - eller håndfast. Lykke er et abstrakt begreb, som defineres vidt forskelligt fra person til person.
Jeg tror, jeg er nået til den konklusion, at lykke er alt for ukonkret og mudret til at forfølge. Måske ligger den ægte lykke i virkeligheden i forfølgelsen af lykke, måske kan mennesket ikke fungere uden at kæmpe, for at opnå det de "ikke kan få". Ligger det ikke i vores natur? Når vi så har opnået det vi søgte, mangler vi noget andet og så begynder det hele forfra. Sandsynligheden for, at min lykke er gjort, hvis jeg opnår at få det barn jeg ønsker mig, er nok meget lille. Jeg opnår højst sandsynligt ypperlig lykke i flygtige stunder, men der vil altid være en anden ulykke, der venter på én kulissen. Ligesom der altid vil være en anden lykke, der venter i kulissen. Facts of life! Hvad tror I?
Wednesday, March 09, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
5 comments:
Hvor ledt af dig at stille sådanne svære spørgsmål på en højhellig onsdag.
Jeg tror at man kan leve hele sit liv i en evig jagt på en ny lykke. For tingene virker sjældent særligt interessante når man først har fået opnået dem. Sådan er vi mennesker nok bare strikket sammen. Hvis vi ikke jagtede noget bedre skete der aldrig noget som helt i denne verden. Ingen fremskridt, ingenting. Jeg har selv jagtet lykken lige om hjørnet hele mit liv.
Men når det nu er plagsomt at jagte lykken, kan man jo prøve om man kan finde lykken i lige netop dette øjeblik der findes lige nu.
Hvad gør dig glad? Er det kun et barn eller er der ting i hverdagen? Så få fokus på dem. Hvis man er næsten lykkelig nu er jagten på barnet bedre til at bære. Jeg glemmer det selv ofte, så det er godt at blive husket på.
I morgen skal jeg ud og have øller og indisk mad - det er da noget man bliver glad af :)
Pyh... dybest set tænker jeg, at lykke defineres forskelligt afhængig af det menneske du spørger.
For mig selv gælder det, at jeg rent faktisk føler mig lykkelig - men det er jo bestemt ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan være ulykkelig.
Ofte hænger tingene sammen.
Hej Søs
Børn giver både lykke og mening på flere planer. Børn er også hårdt arbejde, så det er nok derfor mange siger nyd det mens du kan! Men orderne klinger selvfølgelig hult, fordi alle normale mennesker med børn ville give deres liv for de unger som de elsker overalt på jorden.
Jeg mener selv at børn er en del af voksne menneskers normale liv. Jeg ville selv føle et stort tomrum og savn hvis jeg ikke havde nogen. Det betyder jo ikke, at jeg går rundt i en evig lykkerus, men for mit vedkommende betyder det, at hver gang jeg ser eller tænker på mine børn føler jeg en stor glæde, ømhed og taknemmelighed.
Det tog 2½ år at "lave" mit første barn, og vi havde talt meget om, hvad nu hvis vi ikke får børn, hvilket slags liv skal vi så have? På det tidspunkt var vi nok indstillet på bare at være os to, hvis det nu var sådan det skulle være. Vi havde dog aftalt først at prøve fertilitetsbehandling, og ligesom se hvad der skete, men vi ville ikke lade det fylde hele vores liv. Nu skete der så det, at jeg faktisk blev gravid før vi nåede at komme rigtigt igang, så det er jo ikke til at vide hvad der var sket ellers, eller hvor langt vi ville være gået. Men forleden dag sad vi og talte om, at hvis vi ikke havde fået børn selv, og vi vidste hvad vi ved i dag, så ville vi helt sikkert have adopteret, fordi vi kan slet ikke forstille os et liv uden børn. Det overraskede mig faktisk at min mand sagde det, da han egentlig var den, der ikke tog det så tungt dengang om vi fik børn eller ej.
Jeg ved egentlig ikke om det svarer på dit spørgsmål om lykke?
Men det jeg vist prøver at sige er, at børn giver en den mest meningsfyldte glæde i livet, samt bekymringer og angst for at miste dem.
Jeg håber inderligt at det må lykkes for dig.
Kh.
Anina
Jeg tror som Frederikke, at lykke defineres individuelt. At jage efter lykken, er virkelig spild af tid. At drømme om det ene eller andet, er en helt naturlig del af os alle, rige, fattige, forældre, barnløse osv. osv. Men man bliver ikke lykkelig af hverken at have børn eller fx. penge. Som Anina skriver oplever man enorm kærlighed ved at have et barn eller flere.
Når jeg oplever lykke, kan det være hvis jeg fx. en morgen ser på min kæreste og tænker, hvor er jeg heldig, at han er min bedste ven. Eller en solnedgang, hvor jeg tænker, hvor er jeg heldig at få muligehden for se solen glide ned over havet udenfor Fortaleza by. Lykke for mig er en ganske særlig følelse af optimal ro/ballance i mit indre. Jeg har fuld forståelse for, at du brændende ønsker dig et barn. Og bare klø på med hele møllen. Alt mulig held med projekt baby :o)
Jeg tror, at lykken er at ligge mærke til, når man er lykkelig
- at finde sin egen livsform, hvori man kan opleve at være tilfreds, med det man har skabt
- at man ændrer alle de ting, man rent faktisk har mulighed for at ændre
- at give slip på de ting, man ved, man aldrig ville kunne ændre.
Jeg ser lykken, som noget der lever i os alle, og egentlig tror jeg, at kunsten består i at få den til at fylde al sin plads ud.
Hvis man venter for længe på den, tror jeg, den vil visne. Den har brug for at blive brugt.
Knus M.S
Post a Comment