Tak for jeres gode råd og dejlige opmuntrende bemærkninger.
Jeg har altid haft det lidt sært med at definere styrke og svaghed. I den situation jeg er i har jeg følt mig svag (og blevet kaldt svag) men min veninde mindede mig i går om, at jeg jo faktisk havde været temmelig stærk. Jeg fik nok og sagde fra overfor en horribel situation. Desværre gav det bagslag, fordi der er en "du må ikke sige nej" kultur her på stedet og så blev de gamle mænd enige om, at det var nemmere hvis de spredte et rygte (bag min ryg) om, at jeg var lystløgner... jeg lader den lige stå et øjeblik LYSTLØGNER???
Nu kender i mig ikke rigtigt, men at være løgner ligger mig fjernere end noget. Mine venner, familie og gode kolleger står rundt om mig og ryster chockerede på hovedet. De kender mig - de ved hvem jeg er. Jeg har begået den fejltagelse at sige fra overfor magtfulde mænd i et lukket lokale. Men jeg fortryder det ikke og jeg føler mig som sådan heller ikke forurettet. Bare desillusioneret over, at mennesker, kloge veluddannede mennesker, kan opføre sig sådan.
Min beslutning er truffet - selvom jeg er stærk nok, vil jeg ikke. Jeg føler mig for værdifuld som menneske til at være et sted, hvor mine evner og mine standpunkter ikke respekteres. Er jeg stærk eller svag?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Godt gået min pige ;-)
Du har gjort op med dig selv, du har truffet en beslutning og nu vil du handle derefter!
Dyb respekt!
Kh.
Anina
Du ville være svag hvis du blev tilbage og fandt dig i alle mulige overgreb fordi du var bange for verden udenfor. Men du ville være stærk hvis du blev fordi du iøvrigt elskede dit job.
Man der er grænser for hvad der er værd at kæmpe for. Man skal være glad for at stå op af sengen hver morgen - det er virkeligt det vigtigste. Hvis det kræver at du finder et andet bageri med en bedre lugt, så er det den rigtige løsning.
Godt gået :-)
Søde det du spørger om, kender du jo godt selv svaret på.
En ting er vores stærke og svage sider end helt anden ting er, hvilken følelse andre kan sætte os i, og få os til at tro, at det er en egenskab hos os selv.
Nok vel er du af andre blevet defineret svag. Men var det egentlig ikke mest fordi, det var svært for dem at holde ud, at tingene blev sagt højt, at de blev nød til at aflevere det hos dig igen ved at kalde dig svag. Det er mit gæt på, hvordan det hænger sammen.
Måske har det slet ikke så meget ar gøre med, om du er god eller dårlig !
En af mine "leveregler" er: lad være med at tag andres problemer, det gavner hverken dem eller en selv. Lad dem beholde det og lad dem selv løse det!
Knus M.S
Hej igen Søs
Ja, jeg har god tid i dag, så jeg kan rigtig udbrede mine "guldkorn" ;-)
Kære Søs, det du bliver udsat for med at blive kaldt lystløgner, er jo den helt klassiske smædekampagne hvor man undergraver folks troværdighed på den mest modbydlige facon.
Lystløgner
Alkoholiker
Mandegal
Pædofil
Sindsyg
forsæt selv listen....
Denne form for smædekampagne er uhyre effektiv fordi den næsten er umuligt at stoppe, da den jo som sagt foregår bag ens ryg, og det er svært at finde ud af hvem der har sagt hvad.
Man skal heller ikke underkende andre menneskers (tilskuernes) fornøjelse ved, at en god løgn er bedre end en dårlig sandhed.
Så hvad kan du stille op med det? Jeg tror du står dig bedst med hele tiden at holde dig til sagens kerne, og sige kort og klart igen og igen:
Jeg sagde fra over for urimelige arbejdsforhold.
..og hvis du på nogen måde kan, så prøv at lave lidt sjov ud af, at du er blevet kaldt lystløgner. Humor signalerer overskud, og svækker dine modstanders moral.
Involver dig endelig ikke i diskusioner om du er en lystløgner eller ej - for så kører samtalen pludselig på deres præmiser (lidt a la "Er du holdt op med at banke din kone" - (håbløs diskussion)).
Selv om du søger nyt job, skal du for din egen skyld helst ud af døren med et psykisk overskud i behold - klarhed, fasthed og humor - er de bedste midler efter min mening.
Kh. Anina
Post a Comment