Indlægget her er skrevet før weekenden, men af en eller anden grund har jeg ikke kunne hverken kommentere eller publicere i dagevis. Nu prøver jeg igen.
jeg ved det - min blog er ved at udarte sig til lidt af en klynkeside, men sådan er det vidst bare lige nu. Gråt, trist og med den der følelse af, at det aldrig nogensinde bliver forår og sommer igen. Har lige fundet ud af, at jeg i flere måneder har fået for meget i løn fordi lønkontoret har lavet en fejl. Så nu skal jeg altså betale en formue tilbage - de penge, som skulle have sikret mig min brudekjole. Ja, faktisk alle de penge som skulle have sikret os vores bryllup. Så lige nu er jeg en bitter lille sveske indeni.
Dog er jeg også en ret så sej sveske, som har oplevet værre!
RikkeS - tak for sangen... nynnede den hele dagen i går. Og hvor er det fedt med den der musical og lidt sjovt, at du tager den op. Jeg har nemlig i flere dage gået og brygget lidt på et indlæg om, hvordan Hollywwood indoktrinerer os til at tro at børn er noget man får, hvis man har sex. Og med sex mener jeg hvis-du-kigger-på-en-mand-i-mere-end-fem-minutter-uden-tøj-på-og-der-er-blød-musik-i-baggrunden
Hele mit liv er jeg blevet narret til at tro, at bare jeg fandt manden og lysten, så var børn et givent. Jeg så filmen; "Somethings gotta give" med Jack Nicholson for nyligt. Datteren i filmen havde problemer med at binde sig til en mand og havde derfor alskens løse, promiskuøse (fy) forhold til playboys af forskellig art. Moren fik hende heldigvis på rette spor og da der på skærmen stod 6 måneder senere var hun selvfølgelig gravid i 4. måned med en god mand. Der ser i piger, man skal bare give efter for kærligheden - så går det stærkt!
Opdatering:Jeg tog fejl. Hollywood har ikke narret mig - Var til børnefødselsdag i går og en af vores bekendte dukkede op med sin kæreste, som han har kendt et års tid. Sørme om hun ikke var gravid i 5. måned! Hmmm.... en ulykke kommer sandelig sjældent alene!
Friday, March 11, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Velbekomme, er du med på en dilletantforestilling, hvis man kan skaffe teksten?
Klynk eller ej, så er det da noget forbandet L O R T at skulle betale tilbage. Specielt hvis man ikke selv har været opmærksom på det. Kan du ikke få lavet en ordning?
Jeg ved ikke om det er Hollywwoods skyld, men kan man, så kan man vel (osse på 4 måneder). Og hvis man ikke kan, så er man bare fucked. Det sidste sælger nok ikke biletter, så det hører vi ikke så tit om.
Kan du iøvrigt synge?
Kh
Du kan tro jeg kan synge! Jeg tror desværre det er hos lytterne problemet ligger:-)
Øv søde - måske får du penge tilbage i skat !, så de kan være med til at sikre Jer Jeres bryllup !!!
P.s Det skal være fuc. for at være godt - bare vent alt det gode venter på dig lidt længere fremme....
Knus
ÅRRRRHHH PEEEEEZ!
sikke da noget, hvis du vil må du gerne låne min brudekjole :o, bare sig til.
Åh ja Hollywood.... jeg tænker også tit, hvordan fa.... kan det ske at jeg har aborteret 3 gange, altså jeg mener, -jeg er IKKE ENGANG faldet ned af rapperne så meget som eén gang.. (det gør de osse altid i film)
Hmmm....
Åh ja, en ulykke kommer sjældent alene, som du ved har jeg jo en gravid veninde... hun proklamerede "i dybeste hemmelighed" 1½ måned efter min sidste SA. (i samtalen om denne SA) at nu ville de også gå igang...planlagt....altså nu havde de jo været sammen i 2 MÅNEDER!!!
Post a Comment