Min arbejdssituation er stadig presset. Hver dag hører jeg nye rygter og hver dag bliver jeg mere og mere afklaret omkring, at dette sted ikke er for mig. Heldigvis har jeg en håndfuld gode kolleger, som i den grad bakker mig op. Det er ikke der problemet ligger. Det er en situation som handler om politik og gamle mænd der klapper hinanden på ryggen. Det kan jo være svært at tolerere en dygtig, ung kvinde.
Det er svært at skrive om det, fordi jeg ikke kan formidle uretfærdigheden i det der sker og fordi jeg et eller andet sted er bange for at give jer det forkerte indtryk af mig. Det er faktisk det værste ved hele situationen, at det jeg bliver kaldt sætter sig fast i min bevidsthed og truer med at blive en del af min selvforståelse -selvom jeg virkelig kæmper imod med alt, hvad jeg har i mig. Min stolthed og min selvrespekt vil jeg have med mig ud af døren.
Det lyder helt vanvittigt, men jeg glemmer helt den påbegyndte cyklus pga. alt det her rod. Jeg ville aldrig have troet, at noget kunne overskygge behandlingen i min bevidsthed - men der kan man se, hvor drevet vi i virkeligheden er af vores arbejdsidentitet. Hvad laver i andre gæve mennesker i blogland? Måske kan vi netværke?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Hvis det du bliver kaldt sætter sig fast i din bevidsthed Søs, så vil jeg med glæde benytte chancen til at fortælle dig det indtryk, du med din blog har givet mig.
Jeg oplever dig som en dygtig, varm og meget kærlig person med overskud, trods en presset arbejdsituation. Du lever i en verden, hvor du viser respekt for andre mennesker og deres livsværdier.
Du nedgør ikke andre men opmundrer.
Du er en kvinde med mange kvaliteter Søs.
Husk nu, du også er andet, end den du måske bliver presset til at være på dit arbejde søde. Man kan godt med lidt træning forene sin arbejdsidentitet med sin selvforståelse, på en måde der for en selv er ok.
Knus og kærlige tanker fra M.S
Åh, Wauw. Jeg har lige siddet og skrevet en post på min egen blog om at jeg i dag har været så optaget af at arbejde, at jeg helt har glemt alt om både blogland og infertilitet.
Men tilbage til dig. Hvad F er det med dig og dit job? Gamle rygklappere, det er da ækelt :(
Jeg er IT nørd i den luksuriøse del af spektret.
Er der noget jeg kan hjælpe med?
Kære Søs
Det lyder som om du er havnet i en alvorlig magtkamp på dit arbejde. Derfor skal du vide, at hvis du er i kamp (især mod mænd) er det fuldstændig ligegyldigt hvor sød, dygtig og sympatisk du i øvrigt er som person. Dine modstandere har selvfølgelig kun interesse i, at undergrave din troværdighed.
Det er meget svært for kvinder at accepterer, da vi ofte har et stort behov for anderkendelse, at folk kan lide os som mennesker osv.
Du bliver nødt til at lægge følelserne på hylden, og tænke strategisk flere træk frem.
Hvad handler denne konflikt dybest set om?
Hvem er mine modstandere?
Hvilke motiver har de?
Hvor stærk er jeg selv?
Hvem kan jeg regne med, og hvor langt vil de gå for mig?
Hvilke slag har jeg en chance for at vinde?
Hvad vil jeg gerne have ud af det her?
Kan jeg finde en mælger der kan strike et kompromis sammen så ingen taber ansigt?
osv.
Jeg ved godt at jeg bruger mange krigsmetaforer i denne tekst, men det er for at skære ud i pap hvad jeg mener. Mennesker er brutale en gang i mellem, især hvis der bliver pisset på deres teritorium (krypdyrhjernen!).
Prøv måske at se det som en mulighed for at komme lidt ud af denne flinkeskolerolle, som vi kvinder jo stadig ofte slæber rundt på.
Prøv også ikke at virke forurettet, klynkende eller aggresiv over for både dem og dine kollegaer, det kommer hurtigt til at virke som (kvindelig)svaghed!
held og lykke med det hele
Fra en der efterhånden har lært, at hele verden ikke behøver at kunne lide én.
Kh.
Anina
Post a Comment