Monday, March 21, 2005

"Mange kvinder vælger at vente med, at få børn til de er over 30, dette udgør et samfundsproblem"…

Overskrifter som denne har jeg gentagne gange set I diverse medier. Det pisser mig mildest talt af!

Hmmm… vi kvinder er altså på den måde skyld i et stort samfundsproblem, og mændene har på magisk vis undsluppet sig al ansvar i den henseende. Jeg har for eksempel aldrig set overskriften "mænd i Danmark er nogle små drengerøve, som har svært ved at påtage sig det faderlige ansvar" eller "mænd vælger at få børn senere og senere". Sjovt nok er diskursen omkring kvindernes dårlige valg med hensyn til reproduktion især fremherskende blandt mandlige skribenter. Jeg har et par indsigelser:

1. man kan ikke, hvad enten man er under eller over 30 bare lige vælge at få børn. 1 ud af 5 par i Danmark har ondt i fertiliteten (undertegnede inklusive).

2. kvinder kan på trods af den fremskredne teknologiske udvikling (og i hvert fald ikke med lovens velsignelse) få børn alene.

3. ofte (dette er måske en helt personlig observation, hvis du er uenig kan du bare ignorere dette punkt) er det mændene, som skal lokkes til at reproducere sig. De er enten "ikke helt klar endnu" eller "har stadig horn som skal løbes af".

Hvis dette samfundsproblem partout skal gøre til kvindernes problem alene foreslår jeg "samfundet" at gøre det lovligt for enlige (kvinder og mænd) at få børn alene. Det indebærer ikke mindst at gøre det nemmere for enlige at adoptere. Hvis ovenstånde er imod "samfundets" moral og etik mener jeg, at det er på tide at mændene får deres del af skylden.

Survival of the fittest?
I det hele taget er polemikken omkring fertilitet og frygten for det barnløse samfund dybt forældet og har mandschauvinistiske undertoner. Som jeg ser det er hele problematikken præget af forældede kønsrollemønstre og angst. Angst for at kvinder virkelig godt selv kan tænke og dermed have en reel indflydelse på deres eget liv. Eksempelvis er det helt ok for mænd, i alle aldre og af alle afstøbninger, at aflevere en lille klat i en kop og donere den videre. En i sig selv smuk handling, som ikke kræver nogle underskrifter eller fremtidige medvirkender i "sporløs". Mændende kan forblive anonyme og kan således sprede afkom, hvorend de færdes. Visse vil sågar påstå, at dette er en del af mændenes natur.

Kvinder derimod, kan allernådigst donere deres æg til barnløse, hvis de i forvejen selv er i behandling for barnløshed. Det kan jeg for så vidt godt forstå, da jeg har visse forbehold over for at man af økonomiske årsager indtager hormoner og donerer æg. Hvad jeg ikke forstår er, at de kvinder som godt må donere æg skal have en underskrift fra deres mænd først!!! (Jeg føres tilbage til før 1915, hvor kvinder kun kunne stemme med tilladelse fra deres mænd- og ugifte ja de kunne godt glemme det!). Nu vil man sågar fra etisk råds side helt stoppe ægdonation i Danmark. Da vi stakkels barnløse kvinder har et så specielt forhold til vores æg, at vi ikke har fornuft, hjerne og dømmekraft til at vurdere konsekvenserne af vores donation. Etisk råd kan dog godt gå med til, at vi donerer æg til vores søstre eller veninder og dermed har vi også mistet den rettighed til anonymitet, som mændene åbenbart har eneret på.

12 comments:

Anonymous said...

Heep...

I går sagde jeg til Stina; Jeg tror at min blog er det sted hvor jeg kan fortælle heep og heidi-v the true story. Den jeg længe har haft lyst til at dele med jer, men hvor modet forsvandt før det lykkedes. Og uden for mange religiøse dikkedarer så tog jeg din blog i dag som tegnet til mig - det sidste skub. Nu er den her... Offentlig og dog noget mere privat end der hvor jeg før var at finde. Håber du vil modtage den vel...
Glædelig Påske
PUK

soesterlystig said...

Sille, indlægget er faktisk skrevet for et års tid siden, som et læserbrev. fik bare aldrig sendt det afsted. PUK - jeg glæder mig afsindigt til at læse the true story! jeg kan bare ikke komme ind på din blog? God påske til dig også!!!:-)
/Søs

Spirren said...

Ja så er jeg med min alder åbenbart også en del af samfundsproblemet :-)

Anonymous said...

Meget mærkeligt firma...
Jeg prøver lige at flytte et par flueben... Åhh, hvem der dog bare var en net-nørd ;)

PUK

Anonymous said...

Nu burde det virke...
Ellers må det være:
http://positivepuk.blogspot.com/

Ihh hvor jeg godt gad være god til alting!

PUK

Mira said...

Hej Søs
Har ikke skrevet her før, men kunne ikke stå for at kommentere den her, da jeg også har lagt mærke til det du beskriver
Du har fuldstændig ret, det er røvirriterende at høre på. Det er rigtigt at det i nogen tilfælde er mændene der nøler, men i mit tilfælde har det også været mig selv.
Jeg tror også at det rammer kvinder i vores alder ekstra hårdt bl.a. fordi vi har fulgt mantraet "du kan alt, du har alle muligheder, sørg nu for at få en lang uddannelse, rejs ud og oplev verden osv...." som opstod i kølvandet på kvindernes frigørelse.
Og når vi så har gjort det og skal til at have børn så bliver der problemer.....Så kan man lige pludselig ikke alt....Så er der faktisk kun begrænsninger.
Arbejdsgiverne siger "hvorfor fik du ikke de bøn imens du læste" eller "man kan ikke både få børn og have en karriere". Fertilitetsekperterne siger at nu er man biologisk for gammel til at få børn......
Nej det er sgu ikke let at gøre det rigtige. Man kan jo heller ikke planlægge sit liv ned til mindste detalje for at sikre sig at man til hver en tid gør alt rigtigt.

soesterlystig said...

Hej Mira,
Velkommen til! Nej, det er meget svært at gøre det rigtige og som du siger så kan vi jo faktisk ikke kontrollere alt - selvom vi gerne ville.
/Søs

Anonymous said...

Hej Søs

Jeg er enig med dig i det meste.

Dog vil jeg lige sige at det jo er muligt for enlige kvinder at adopter og blive insemineret med donorsæd.

Men ellers har du helt ret.

Anonymous said...

1. Ja, sådan er det
2. Enig, i hvert fald ikke hvis de mangler en oviductus eller to
3. JA! Sådan var det hos os

Jeg synes at jeg lider under at jeg har gjort det "rigtige" og fået uddannelse og karriere inden jeg tænkte på børn. Helt som min mor og hendes generation prædikede for os. Nu er tiden bare ved at løbe fra mig.

Er du ikke sød at få det offentliggjort?

soesterlystig said...

HBT - det er muligt, men absolut ikke nemt. Kun ét sted i landet er det muligt for enlige kvinder at blive insemineret og adoption for enlige er så vid jeg har hørt en endnu længere og mere krævende proces, end når det gælder par. Der er mange flere krav, der skal opfyldes. Men det er heller ikke så meget det, der er pointen. Det er mere det, at vi kvinder ofte bliver givet det fulde ansvar, at det er kvinderne der venter for længe fordi "vi vil have det hele". Og at kvinder ikke har de samme rettigheder, som mænd har, i forhold til donation.
:-) Søs

Anonymous said...

hej søde!

Jamen, hvor er det da rigtigt det du skriver. Det er jo altså et fælles problem, for der skal jo ligesom både mand og kvinde til 'projekt baby'...

hehe.... nu har jeg så fået løst min påskegåde og må hellere få kigget på 'ægget'....

Knus Heidi-v

GitteK said...

Vældig vældig enig.... OG super godt skrevet!