Jeg har ondt i maven. Tror desværre min menstruation er på vej. Jeg er ked af det, selvom jeg var forberedt på, at det bar derhen. I disse situationer begynder jeg altid at tænke helt irrationelt som f.eks. "kunne jeg da ikke i det mindste få lov til at tage en test inden blodet kommer" eller "hvis bare jeg ikke får menstruation før torsdag"... Det er jo blændende ligegyldigt om jeg bløder før eller efter en negativ test, hvis den er negativ er den negativ - færdig bum. Men det fatter min hjerne ikke.
Jeg tror det handler om, at jeg for en lille stund kan få lov at have håbet i behold. Det søde "måske" der trænger sig på hver gang jeg føler et niv eller en snert af kvalme. Det "måske" der får mig igennem dagen, hver dag i de to venteuger. Drømmen om at lykken vender og det er min tur nu...
Monday, February 21, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Ved du hvad? Så længe der ikke er set friskt rødt blod er løbet ikke kørt endnu.
Jeg ved godt at det er afsindigt svært og jeg kan heller ikke selv finde ud af det, men skal vi to ikke tage hinanden i hånden og være positive?
Knus og tanker Rikke
PS. Du når selvfølgeligt din blodprøve på torsdag.
Post a Comment