I går blev jeg gal - jeg mener rigtig GAL - på en kollega. Jeg bliver næsten aldrig synligt vred på nogen, som ikke er i min nærmeste intimsfære ... Men det gjorde jeg altså i går. Vedkommende havde overtrådt mine grænser gentagne gange og jokket så hårdt på mig, at jeg tabte hovedet.
En af grundene til min manglende vrede er, at jeg har tendens til at bryde ud i gråd, når jeg bliver rigtig vred - og jeg hader at lade folk få den sejr! Denne gang var jeg også ved at tude, men jeg fik bidt det i mig og gav ham min mening råt for usødet. Bagefter havde jeg det skidt i ca. tre minutter og så fik jeg det godt - rigtig godt! Jeg fik sørme sagt fra. Det på en måde så flere kolleger efterfølgende roste mig for min håndtering af sagen. For selv om jeg råbte, skreg og stortudede indeni, var jeg supercool udenpå.... supercool!
Hvilken oprejsning!
Tuesday, February 08, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment