Eller der blev i hvert fald tisset på en pind - som var negativ. Og et sekund efter kom blodet. Ironisk på en måde. Natten blev tilbragt med tårer og spørgsmål som; "hvorfor vil du egentlig være sammen med mig" og "find dig en anden og få en familie" ... Dumt, ja ligefrem ynkeligt måske. Men reaktionerne kommer lige så meget bag på mig selv. Overvejer kraftigt at smide håndklædet i ringen, men det har jeg overvejet før. Jeg tror bare ikke, at jeg kan give op endnu.
Sidder nu, lidt klatøjet, og håber på, at ingen vil spørge mig om noget særligt i dag - for jeg er stadig tudevorn. Men hold da helt op, hvor skal jeg drikke meget kaffe i dag!
Note til mig selv: skriv nogle længere indlæg! I morgen!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Åh, sødeste Søs. Det er jeg virkeligt ked af. Det er fandme ikke retfærdigt. Hvis bare vi kunne trøste dig.
Jeg har også spurgt min mand om han vil skilles, når jeg fik mens for 117. gang. Heldigvis synes de jo at vi er det vigtigste i deres liv.
Du må ikke give op nu. Giv dig nu noget tid til at komme dig, drik en masse kaffe (og rødvin måske?) og vend tilbage med forstærkede kræfter.
Mange kram fra
Rikke
Åh nej søde søs, det er jeg ked af.
For lyst til at suse til dig og give dig et stort trøstekram.
Hvis bare vi kunne give dig mod til ikke at opgive håbet.
Jeg tænker på dig
Kærlige knus fra M.S
Årh PIS!!!
sådan en test (med alt incl. lavede jeg også i mandags (d. 14)
ÆVÆVÆVÆV!!!
Kæmpekram!
Gitte
Post a Comment