Først: 1000 tak for velkomsten til M.S. og Rikke - dejligt allerede at have links ude i Blogworld! Jeg er stadig fuldstændig lost i forhold til teknikken i blogspot - men håber på at få lidt hjælp fra nogen, som er klogere end mig?!! Men altså; jeg kan ikke finde ud af at linke til alle jer, selvom jeg gerne ville - men det kommer, det kommer.
Da jeg tog den lange rejse fra mit arbejde til min bopæl i går, så jeg en regnbue. Den regnbue gjorde mig underligt opstemt indeni - For det første fordi himlen bare var så uendelig smuk, med lyserøde skyer af candyfloss og flødeskum blandet med en sortgrå, lakridsagtig essens. Men også fordi himlen med regnbuen var det perfekte spejl af mit humør. Jeg kan ikke forklare helt, hvordan - hvilket jo er lidt af en katastrofe, for det er jo ligesom det man skal kunne på en blog - men jeg kommer det nok nærmest ved at bruge ordet bittersødt. Sådan er mine følelser omkring at skulle starte i behandling igen. Guldet for enden af regnbuen vil jeg gerne erhverve mig, men turen dertil er både sukker og salt.
Sidst jeg startede en cyklus var målet at blive gravid - nu ved jeg, at det ikke er der turen ender. Faktisk går jeg nærmest i panik ved tanken om at være gravid igen. At skulle igennem alle op- og nedturene i den første tid og ikke mindst; HVIS DET GÅR GALT IGEN!!!
I mellemtiden lader jeg mit arbejde opsluge mig og forsøger at holde tanken om dildoskanneren på afstand - GYS ...
M.S. Ikke nogen stor dag til mig - det bliver et hemmeligt lille bryllup og kun de nærmeste fra familien. De ved det ikke engang endnu... schyyyysss;-)
Thursday, February 03, 2005
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Hej Sille,
Orv tak skal have for den omfattende forklaring. Jeg kender da en smule til html, så mon ikke jeg hitter rede i det;-) Selvfølgelig må du linke!
Knus Soesterlystig
Jeg kan kun give Rikke ret i at et lille bryllup også er stort !
De stærke følelser og itensiteten af nærhed, man den dag oplever sammen med sin kærste mand, er det, der gør det stort.
Det er vildt........glæd dig og husk at stadfæste nogle øjeblikke i løbet af dagen, det er dem du vil kunne huske, når dagen er omme.
Knus M.S
Post a Comment