Thursday, February 24, 2005

Retfærdighed

Før jeg blev ufrivilligt barnløs var jeg vidst temmelig naiv omkring mange ting i mit liv. Jeg troede, at der var en større mening med alt og det var min holdning, at man får hvad man fortjener. I mange år gjorde den holdning livet ekstremt svært for mig og på et tidspunkt endte jeg i dyb depression, fordi jeg gik rundt og troede, at jeg var et dårligt menneske, som fortjente alle de svære situationer jeg "blev sat i". Det tog mig lang tid at lære, at der ingen retfærdighed er - i hvert fald ikke på den måde, jeg gik rundt og tænkte. I dag er jeg mere kynisk, men det har på mange måder været en enorm lettelse for mig at opgive "alt sker af en årsag" tankegangen. Nogle gange kan det selvfølgelig være svært at se meningen med tingene, hvis ikke de har en årsag. Men måske, bare måske (for jeg ved et jo i virkeligheden lige så lidt som alle andre) er der ingen mening med at livet udarter sig, som det nu gør, for den enkelte. Meget kan vi selv styre og kontrollere, meget kan vi ikke.

På en eller anden måde løftede min holdningsændring mig også ud af en offerrolle, som gjorde, at jeg ofte sad fast. Jeg føler mig stadig som offer for omstændighederne engang imellem, fordi jeg er det - men jeg påtager mig ikke længere den fulde skyld... Det er bare uheld! Det er, meget få, mennesker der helt undgår uheld i deres liv, andre løber ind i alt for megen af den... sådan er det bare! Jeg bliver stadig stiktosset når mine veninder prøver at skabe mening med, at jeg har svært ved at få børn. Én har sågar sagt, at det nok var Guds mening ... hvorfor i alverden skulle Gud være ude efter lille mig? Den logik kan jeg slet ikke følge.

I morgen er der en ny dag - og for at bruge en kliché - ingen kender dagen før solen går ned ...

2 comments:

Anonymous said...

Hej Søs!

Først det med meningen… der er jo altid spandevis af forklaringer, men den mest realistiske og konkrete er nok alene det faktum, at det er et helt fantastisk maskinværk, der skal skabes, når æg og sædcellen møder hinanden. Der vil altid forekomme afvigelser… vores lod blev så i forhold til reproduktionen, for Cirkeline var det hjertet… så enkelt kan de siges.

Det gør virkelig en forskel, at rejse sig og børste støvet af hænderne og komme videre. Det erfarede jeg også på tidspunkt og jeg er sikker på, at jeg endte op som et helt andet menneske, da jeg holdte om med at undskylde for min eksistens.

Go girl :)

Anonymous said...

Kære Søs

Og enhver er sin egen lykkes smed, kunne jeg dumt have fortsat inden jeg gjorde karriere som barnløs.

Det er uendeligt svært at komme til den erkendelse af at vigtige ting i vores liv bliver afgjort ved tilfældigheder. Det får os til at føle os små og ligegyldige.

Men du har så uendeligt ret. Der er ingen mening med de ting der sker og det er ikke nogen skyld. Det er bare op til os at navigere bedst igennem de bomber der bliver lagt på vores vej og få det bedste ud af tiden.

Held og lykke med det
Kærligst Rikke